Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Brev
Morgnens Korallesky er vor
drømmebringende Hærold, Stella! Stella!
Gud os Ohebiel kalder o:
ædel Kjærligheds Engel, Stella! Stella!
Saadan en Tanke, saadant et Haab gjør mig lykkelig med
Deres Godhed Elisa-Stella!
Men hvis — Gud er jo velsignende og hans Raad usporlige —
det ikke skulde forekomme Dem umuligt, engang, nåar jeg i
Gjerningen viste mig en saadan Salighed værdigere, at føle noget
mere end Godhed, at elske den heftige Yngling for hans inder
lige, trofaste Kjærligheds Skyld: saa — hør nu hiint inderlige
Suk — saa beder jeg Dem om TiUadelse til, nåar jeg har tåget
Attestats til Vaaren, at maatte nærme mig Dem, foråt De kan
lære Den at kjende, som elsker Dem saa som ingen Pige er
bleven elsket, siden Laura levede, som beiler ærbødigen til Deres
Ømhed. Saasandt det er Dem muligt, nægt mig ikke dette Ædel
modsbeviis, at tillade mig at vise hvad jeg siger: at jeg elsker
Dem med den redeligste Viilie at give Dem Alt hvad De alene
kan give mig, at arbeide paa Deres Lykke og at fjerne ethvert
Glimt af Sorg fra Deres Liv, og at denne Kjærlighed mægter
at gjøre mig god og stor.
O Elise, gode, fortræffelige, elskeligste Pige! der ligger derfor
intet Baand paa Dem; men, nåar jeg, styrket i de gode For
sætter, jeg finder det saa let at holde, med en Borgers Rang i
Staten, smykket med mere end Scandinaviens Hyldest, tør see
Dem engang imellem, hører Dem tale, er nærmere et Vidne til
Deres skjønne, prankløse Liv og til de Skatte, Deres Aand skjuler,
nåar vi gjensidigen kunne kaste et klarere Blik i vore Sjele —
o da, i min vil De finde skjønne Sider, De ikke ahner, og jeg vil
beundrende see alt det Ædle klart, som jeg veed er i Deres —
og da engang maaskee vil jeg turde tale i mit højeste Anliggende,
hvis De ei forbyder mig dette. Jeg elsker jo Elises Sjel: Hendes
Venskab er jo mig Salighed nok. Tro, jeg eftertragter ikke saa
høit et Maal, uden jeg jo veed, jeg har Kraft til at blive det
værd! Der er ingen af mine Tilbøjeligheder, endog uvæsentlige
og for mig behagelige, som jo, hurtigen som en Regndraabe, paa
Deres mindste Vink, vilde falde bort.
0 hvor lykkelig, hvor lyksalig, hvilken Vellyst, nær Dem at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
