Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 73
lære at blive god og af Deres aabnede Hjerte at lære den
sødeste Poesie, at suge af deres Læber Roes og Opmuntring
og Dyd ! Jeg vil være Elisa-Stellas Harpe ! Jeg lænker Verdens
Beundring til Elise, til den Elise, som besjeler mig, som mægter
at røre den dybttonende Streng, en gavmild Natur legende
spændte som en Regnbue igjennem min Sjel! Ja Elises Smiil
fremlokker Qvad af sin Harpe, Digt, som Oehlenschlåger sagde
var udførligt kun for Cherubens Harpe ! Dette vil jeg i ..Himmel
og Jord" hvis gigantiske Plan, som en Melkevei, jeg neppe uden
delviis kan beskue og omfatte, bølger igjennem min Sjel. Se
„Himmel og Jord" nåar jeg med en dristig Prometheusfinger
faaer skabt det og maal da min Kjærlighed Elise! Thi Elises
Sjel er Guddommen i dette Digt, hvor Verdenshistorien, som et
fortløbende Drama, hvis Knude er Ideernes og Folkenes Kamp
og Udvikling imod Frihed, kun er en Scene, og hvor et dristigt
Blik hæver sig op i den anden Verden og iklæder hvad det seer,
og fremsætter som philosophiske Hypotheser, Phantasiens mest
straalende Dragt. Det er en Aandeverden min Geist vil afdække,
et heelt Verdensdigt, hvori som Centrum Stellas Liv og Fort
skriden mod Fuldkommenhed med en Pensel, dyppet i Solen,
skildres. Som Tidmaaler følger Verdenshistorien i Drama ved
Siden.
Dette er formeget, for stolt sagt af mig? — O jeg taler jo nu
til Dem, som om jeg talte med mig Selv: jeg viser Dem jo mine
skjulteste Tanker og mine Feil, og da maa De jo og see min
Ahnelse om, at jeg vil klynge til min alvorlige Muses Barm min
Smerte, at hun kan med et Kys give den sin Skjønhed? Maa
jeg ikke, nåar jeg er oprigtig imod Dem, endogsaa om jeg blot
tede en Feil, sige Elise, at jeg veed, jeg vil komme til at leve
hædret, om jeg skal saa leve ulykkelig? O, føler jeg min indre
Naturkraft, min Genius, spaae mig, hvad jeg om to Aar — nåar
„Himmel og Jord" har seet Dagens Lys — vil hedde inden og
uden Norges Grændser; og, at jeg vil det, uden Ro og Lykke —
min Gud! hvilke Farver vilde jeg finde i min Sjel med disse
Hjerteblomster? hvor meget ædlere og livligere vilde min Muse
træde frem, og uden dette Melancholske , som nu er dens af
gjorte Tone, nåar Elises Yndest og Ynde begeistrede mig, nåar
jeg vidste mig kjendt og elsket af dette gode Hjerte, æret af
denne lyse Aand?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
