Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 77
Elises Roes mere end en Verdens Beundring: Elises Smiil min
højeste Belønning!
Den ene Time bæres det mig for, som om jeg hørte en Stemme
inden i min Sjel, der hvisker: du bliver aldrig lykkelig! den
anden Stund lyder en sødere Røst — et
snubler i Roser
— saa uhyre —, som bærer mig, som Aladdins Aand sin Herre
gjennem Luften over Oceanet, høit over enhver Sorg, enhver
tungsindig Betragtning, som hæver sig op over disse som en
Engel over Gravhøjene, hvorunder Synd og Lidenskab og Last
med Legemet tilsammen slumre fast.
Haab er Smertens Veninde: fra Glæden
flyer det, og siger:
eget non me!
Skal dette Haab, som blot beder om engang at turde være
nær min dyrebare Helligdom, døe? O jeg veed, at Elise vil ikke
berøve mig det uden den retfærdigste Grund. Vel, fra Fjernet
maa jeg da vinde Elises Agtelse og Velvillie ; og det skal engang
ahne mig, at Elise ynder min Kjærlighed, om jeg Selv ikke kan
vinde denne Priis : Elises Bifald og Velbehag og ømme Godhed —
for hvem ingen, ingen Anstrengelse var andet end en Leeg.
Ja, den ædle, hjertensgode Elise vil ikke glemme, at man lever
lykkeligst hvor man mest er elsket, og Elise vil dømme, om Jeg
elsker mest, nåar denne Kjærlighed rækker sine gyldne Frugter
imod Himlen: gode Gjerninger og Kraft til alt Stort og Godt.
Tro, at jeg føler beskeden og ærbødig min Afstand fra Dem!
Tro, at min Dristighed bør undskyldes, da den redeligste Hen
sigt, de skjønneste Følelser og Planer fremskabte den — Den
maa ikke synes forunderligere end Vandcolonnen, Geisir slynger
imod Skyen: Denne vilde jo strømme lavt, kogte ikke Heklas
Flammer under den. Tro, at jeg bedre, end jeg har her i dette
Brev sagt, jeg er, vil nærme mig Dem, og tænk ogsaa’, at min
egen Aabenhjertighed og Ligefremhed har jeg ligesaamegen Skade
at tilskrive som ondskabsfulde Uvenners og Uveninders Bag
vaskelser!
Og endnu engang Elise! nægt ikke mig, Deres inderligste,
varmeste Ven, det Glimt af Skaansel og overbærende Godhed,
Haab, som slaaer Nakken mod Stjernen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
