Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Brev
Deres Hjerte er gavmildt med. Lev vel! Lewel! og vær lykkelig,
saa er jeg ogsaa lykkelig, i hvordan end min Skjebne bliver.
Jeg beder Gud og Dem, at det maa gaae mig godt, at jeg
ikke maa føle mig bestandig saa ene, med saadan utilfredsstillet
Længsel efter et ædelt, medfølende Hjerte, efter en Sjel som
forstaaer min, at jeg ei for Livstid maa see netop min skjønneste
Egenskab, min Idealitet, min Modtagelighed for de ædleste og
livligste Følelser, bringe mig Ulykke og Kummer! Vist, vist!
Elise vil ikke forskyde mig, nåar jeg blot beder om engang, nåar
jeg er værd dertil, i Nærheden at torde beile til Hendes God
hed, Agtelse og Venskab — Kjærligheden ligger i Himlens Haand!
Hiint vil være nok til at gjøre mig lykkelig. Verden vil engang
nævne Elise som min Genius. „Hun elskede ham ikke, men hun
gjorde ham til hvad han blev!"
Med den dybeste Høiagtelse, den sandeste,
ømmeste, aandigste Kjærlighed
Henrik Wergeland.
P: S: Lov mig at holde dette Brev hemmeligt, og bed Deres
Forældre om det Samme. Som Svar vil være nok, hvis De til
lader mig mit inderlige Ønske, blot — som en sød Hieroplyph
— at tegne et coloreret Blad, og med Knop ; eller, hvis De maa
nægte mig dette, — om De vil unde mig da i min Smerte en
dyrebar Erindring — en farveløs Glemmigei paa et lidet Stykke
Papiir. Hvis det behager Dem at svare paa denne Maade, at
svare Selv, saa lyde Convoluten „til Eidsvold" endskjøndt jeg nu,
nåar De læser dette, formodentlig er i Christiania, hvor jeg er
for nogle Dage foråt faae mit første Sørgespil trykt. Lev vel:
Himmel og Jord ere for fattige for mine Ønsker! Tag mig i
Forsvar, om Deres Forældre skulde finde altfor Meget at dadle
hos mig; og det vil og kan Elise, nåar jeg siger, jeg vil aldrig
see Dem igjen uden jeg er værd i alle Henseender min rene
Kjærlighed, enten den tør juble Verden imøde, eller den blege
Smerte skal vugge den i sin Favn. Naar jeg seer Dem vil jeg
rødme, men ikke af Skam!
P: S: Elise! læs blot det Vigtigste igjennem engang til. Jeg
takker Dem for Deres Opmærksomhed, hvis De har læst dette
hele, lange Brev igjennem, som jeg ikke har turdet gjøre under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
