Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Brev
alvorligt, at jeg turde sætte „at jeg elsker Dem saaledes ene"
dersom jeg ikke vidste, at De maa være elsket af Alle. 0 ja,
jeg sætter det „ene saaledes" dristig til.
Glem mig, for dettes Skyld, heller ikke Elise, ædle, aandfulde
og fromme Elise! Jeg veed hvad Tid De læser dette Brev —
omtrent veed jeg det; og, hvis jeg mærker en glad Bevægelse
hos mig, da, saa vil jeg holde den for en ahnelsesfuld Bekræf
telse paa at Elise lover i sit Hjerte, at hun ikke vil glemme sin
inderligste og, som Ven, bedste Ven ; men tænke undertiden paa
ham, og ret mildt, og troe ham ligesaa vel som hans Fiender,
dem han forhverver sig ved Feil, der ere naturlige Udvexter paa
nogle Dyder, hans Kjendere vide, han besidder.
Jeg vil ikke glemme Hvad jeg er min Kjærlighed skyldig, eller
rettere den velvillige Godhed og det deeltagende Venskab i Elises
Hjerte, som det er min højeste Stræben at udvikle og bevare!
Levvel! Levvel! For mig er der een Gud og een Elise! Hvis
jeg er god, er Gud min milde Velgjører og Dommer. Lign Gud
deri Elise! ikke at være bedre stemt, ikke at lade Deres God
hed velsigne mig mere end netop som jeg fortjener; og deri,
deri: nåar jeg er brav, handler mandigt og ædelt, saa velsigne
De mig med nye Smiil af Deres milde, fortræffelige Hjerte. Kun
mild Retfærdighed !
Gud vil høre mit inderligste Suk: Elise blive og være lykkelig
ogsaa hernede! Forsynet være retfærdigt!
Levvel !
Døden er ingen Skilsmisse imellem Elise Wolff
og
Henr : Wergeland.
P : S : Tragedien er nu tilegnet Kongen. Alt Skjønt, jeg baade
i Liv og Værker kan frembringe, skylder Elise Tilværelsen. Dette
er isandhed saa. Jo mildere Elise er, jo mere, nåar jeg fortjener
det, Elise er min Veninde, des stærkere gløder min Geist, des
skjønnere Frugter modnes hos mig baade i Hjerte og Hoved. Mit
hele Liv skal vorde et Digt om Elise. Mine poetiske Værker
ville blot deri være episodiske Canzoner. Jeg bliver ærgjerrig
—gjerrig for at opdynge og opdynge min Skat: Elises Bifald og
Venskab. Jeg vil vise det, nåar jeg træder frem som Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
