Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oktober 1828. 87
af mig at tilskrive Dem saameget. Derfor, endnu blot faae Ord,
meget faae.
Jeg vil, og maa sige Dem: det er mig umuligt — skjøndt jeg
ahner, at dette Løfte, jeg gjør mig Selv, vil ikke længe, nåar den
ene Betingelse bortfalder, forblive bindende — det er mig umu
ligt, saalænge jeg veed, Elise er fri, og ikke har valgt, at søge
mig nogen Pige, der isandhed ikke vilde finde anden Elsker i
mit Hjerte end Eftersletten af den sande Foraarskjærlighed, som
De veed, hvem den tilhører — om mit Temperament og Alt og
Alle tilraabte mig. — Min Gud, hvor jeg ønsker, at Elise vilde
— nåar det skede med fri Villie; thi noget Andet er jeg ikke
egenkjærlig nok til at nære mindste Ønske om, endogsaa om jeg
saae den højeste Lykke forud bag mange Aar — hvor jeg øn
sker, at Elise vilde prøve mig igjennem lange Aar. Men dette
maatte jeg ikke vide ; thi ellers havde jeg ingen Fortjeneste deraf.
0 nu — min Phantasie fører mig langt, langt.
Elise! jeg vil blive brav for at behage Dem, for at gjøre mig
værd Deres Godhed! Der skal, nåar jeg blot vinder Tid, ikke
blive saa Meget tilbage som nu, af Hvad der nu, med saamegen
Ret — desværre! desværre! — bortmaner de endnu velvilligere
Følelser, som jeg leed Alt, for at see et Glimt af i Elises Sjel.
Elise jeg vil elske Menneskene, fordi Elise er velgjørende og
menneskekjærlig, og fordi Elise nu er et Menneske! Jeg vil ik
kun gjøre vel, fordi Elises Liv maa lære mig det. Og jeg vil, om
det er muligt, bortsynge Tungsinds- eller Vemodsaanden, som
er jo nærmere jo fjernere fra Elise, hvor mit Hjertes sødeste
Følelser, min Sjels skjønneste Tanker, mine inderligste Bønner
til Gud for den Eneste og Godes Vel, dvæle.
Det er Kjærligheden til Elise, som skal gjøre mig god; og Deres
milde Bifald og Godhed giver min Sjel sin Elasticitet og Kraft,
saa at jeg naaer Maalet: det Punct, hvorfra jeg tør fordre Elises
Venskab. O jeg ønsker De var en Andens ganske, foråt De
kunde lære at kjende min Kjærlighed ret!
Ak — Elise ! jeg mærker hvor lidet jeg holder mit Ord : „intet
Ord, ikke et Suk af Kjærlighed! Blot Taknemmelighed tale her
i disse sidste Linier til Elise!" Jeg er ofte, næsten uvilkaarlig,
falden hen til det jeg maatte forbyde mig, og mit fulde Hjerte
har bevæget Pennen. Tilgiv mig det, Elise! Tilgiv mig dette
netop fordi De veed, at jeg holder saa alvorlig af Dem. Ja saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
