Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manfred 29
er i mig og omkring mig, til min Vilje
jeg kalder eder frem! Fremstaaer!
(En Stjerne sees ved Galleriets mørke Ende. Den bliver staaende
og man hører en Stemme synge).
Første Geist.
Menneske, flux som du bød
kom jeg frem af Skyens Skjød,
som Tusmørkets Aande danner,
gylden Aftenrødmen rander,
farvende min Teltetind
og med Lysblaat og Carmin.
Vil du maalløst end begjære,
vil jeg dog dit Ønske ære.
Thi, da mig dit Magtsprog tvang,
frem af Stjernens Lys jeg sprang.
Anden Geist.
Paa Klippethron, i lange Skygevandt
Montblanken staaer, den alle Bjerges Konge,
der knæle ifra den Tid han bandt
sit Diadem af Snee sig selv om Panden.
Den grønne Skov er Kongekaabens Brem.
Lavinen i sin stærke Haand han knuger.
Dog før dens Tordenbolde rulle frem,
Den standse maa af mine Magtord kuet.
Ned trænger Bræens Jernvægt Dag for Dag,
Dog standser den i Farten, naar jeg byder.
Og vil jeg, leder jeg til Gletschens Tag
den milde Vind, saa stille den bortflyder.
Men vil jeg — se, da styrter dette Bjerg
for Geistens Ord, der styrer disse Tinder,
saa for en Alpe du en Afgrund finder.
Hvad vil du mig, hvad vil du stolte Dverg?
Tredie Geist.
Ned til Havets mørkblaa Bund,
hvor ei Bølgen kjæmper længer,
hvorhen ikke Stormen trænger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
