Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zobolam 75
Moderen
Nu gad jeg sige: mere from end viis
I er, saafremt det skulde kaldes Viisdom
at baute op paasned saa høit man kan
mod Herrens Skjebnestorme.
Den Sortklædte
Saa ei er det.
Men den er viis som from, der følger kun
og drejer Sind og Hoved altsom Stormen
udbruser skjøndt usynlig, kraftig dog,
fra Almagtsskjødet over alle Hovder
Da var jo Alles Liv som Blomsternes,
der bølge henad Strømmen.
Men Sorg og Ondt, Hvad er det uden
at denne stærke Storm, hvori den Guddom,
som styrer Verden, boer, de frække Hov’der
som vende sig imod, i Fjæset blæser?
Vend derfor denne Tankes Hoved bort,
som stedse i din Sjel sig reiser, for
at see udover Bølgen mod din Mand!
Jeg traf det, over Bølgen mod din Mand.
Fortørn ei Himlen, som har eder adskilt,
ved frugtesløse, ja ved frække Ønsker,
somom den Store skulde for et Suk
forandre sin Natur og standse Stormen,
og for en Taare trække Havet ind!
Moderen (tørrer Taarerne bort)
Sandt! sandt! Ak gode Mand!
Den Sortklædte
Hvad, om du ønskte dig i Jomfrustand,
da Gud dig med din Mand (hvem han bevare!)
forente — var det ei en Trodsighed?.
Moderen (ryster hans Haand)
Uhyre! uhyre! Ak, gode, gode Mand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
