Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Supplement
Den Sortklædte
. . Dog øver du den samme Trods, kun omvendt.
Hvad Gud adskilte vil du jo forene,
med Varmen af et Suk tilsammenlodde.
Moderen
Velan — jeg vil ei sørge. Ei mod Gud
jeg kjæmper, men imod mit eget Hjerte.
Nu er jeg rolig i mit Hoved. Vel!
Saae du — der sank en Taare.
Jeg troer ei Gud til Kummer skabte Mennesket
til større Sorg end Fryd.
Den Sortklædte
Nei — ei til Kummer;
aldeles ei til Sorg!
Moderen
Det var formeget
Den Sortklædte
Det, som vi kalde Sorg, hvad er det andet
end en høist nyttig Ring om Lungen, at
den brister ei af Latter, eller og
en Ballast, saa ei Frydballonen slingrer.
Dog, have vi ei altformegen Glæde,
hvortil da Sorg, da ufornødent Onde?
Og have vi formegen Glæde, da,
fordi os mangler lidt, hvortil da Sorg?
Den sande Viisdom byder Eder da,
som vel har kjærlig Mand og vakre Børn,
men ellers lider under Fattigdom,
ei at forøge Manglerne med Sorg.
Men Den, som svømmer i Alverdens Godt,
bør som en Strand for Lykkens Vraggods, som
et Slugdyb, der kan stedse tåge mere,
sig aabne; saaat han, til Lykke vant,
beruses ei af den, ei laae saa høit,
at han til Sorgens Pauser ikke trænger
og tåger ei dens Lungebelte paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
