Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Supplement
Moderen
Sandt, det er fortjent.
(tørrer Børnenes Ansigter. Den Fremmede bemærker det med et Smil)
Den Sortklædte
. . Saa slaaes I, min smukke Kone,
med Sorg, fordi I haaner jer Natur.
Følg den; og den er Glæde — Glæde nyd da!
Da kan du jo paa samme Tid ei sørge.
Du er jo nitten Aar, og smuk endnu
og sund og livlig — Alt ved Herrens Godhed —
og eet Minut du tør dog være Enke?
Hvormange Aar mon Gud betroede dig
til sligen frugtløs Ødslen hen?
Mon denne friske Skjønhed gaves for
at kysses blot af Taarer? eller for
at fryde dig og Andre? — Nu, du rødmer?
Moderen
Den er ei min.
Den Sortklædte
Er den ei længer Guds?
Og Guds er Verden. Og din Mand er borte;
men hiint almene Bud paahviler stedse.
— Du seer med store Øine? Nu, ja runded
de sig til Sole ud, de saae dog ei
en Sky af Tvivl paa denne Pande der
er glat og blank som straaled al den Sandhed,
den fundet har og gjemt, igjennem den.
— Du dadler disse Heders trodsige Øde
midti Naturens Svulmen — ha, hvor finder
du Roes for disse dine Nonneaar,
mens denne Frugtbarhed, Gud dig betroed,
henvisner uden Nytte, mens det Hjerte
Han satte i himmelsk Svingningstakt
med Verdens Gang, med Livets store Hjerte,
hvis Straalepuls du seer udgyde sig,
ja selv med lille Bogfinks Elskovqviddren,
du knuger med din Haand at ligge stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
