Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Supplement
have været ængstlige derover, og seet i enhver Boghandler
bekjendtgjørelse om den stedse inderligere Forbindelse med
Kjøbenhavn ikke saameget Glimtet af en Lysstraale fra den
europæiske Videnskabelighed, der atter skulde udgyde sig over
vort Norden, som en Edderkop, der ilede ud forat overdrage
os med nok en Traad af sit Spind. Hvor beroligende da for
disse Miltsyge, at selve Chefen for den danske Hovedboghand
ling i Norges Hovedstad — en Mand, som visseligen, ihvad man
end ymter om Colonianlæg og Filialer, staaer paa egne Been
og er Principal selv" — paa det tydeligste har erklæret sig
imod deslige Attentater ved at bringe, som Forlægger, i Papeg
øjen" et Skrivt for Lyset, der utvivlsomt og aabent bekjæmper
dem og de Potenzer i Folket selv, som truede i sin raadne
Gjæring med at bringe dem til Modenhed. Der er ikke længer
nogen Fare. Nordmændene kunne vende sin udelte Opmærk
somhed til hvad der truer fra en anden Kant deres politiske
Selvstændighed. Dennegang løi ikke Sinon. Dennegang inde
holdt Træhesten, som vi førte indenfor vore Mure, ikke Fiender
i Vaaben. Renere straalte ingensinde Upartiskheden, end da
hiin Dansker beskjæftigede sig med paa det ilsomste at neste
hine Filippiker imod hans Egne sammen med et Par Sting
smudsigt Uldgarn forat de deshurtigere kunde udbrede sin Virk
ning for den Sag, han nu gjorde fælleds med. Det var ikke
gode Miner til slet Spil man opdagede bag Disken, hvor Pape
gøjen strax faldt i Øinene, men Romerens, den i sin Retfær
dighed forfærdende men ophøjede Romers, der brød Staven over
sin lovfældte Søn. Medens Publicum stod i den feilende For
mening, at den kun skulde tugte Enkeltmands isandhed for
agtelige Adfærd, bedømte vor Mand Sifuls Nidkjærhed bedre,
og gjorde, ventelig efter den hæderligste Sjelekamp, en Manøvre,
der meget lignede en heel Fløis Overgang til Fienden midtunder
et Slag. At forlægge et sifulinskt Arbeide af den Natur, var,
efter Omstændighederne, noget nær at gjøre et med denne
Ismael af en Forfatter, og ganske og aldeles at bryde overtvert
med de kjøbenhavnske Tidender og med alle dem dernede, som
allerede holdt Norge for speculationserobret. Det var et adieu
ma patrie, ikke udaandet med Vemod af en Emigrants beklemte
Hjerte, men udstødt af en Jacobiner gjennem en Krigstrompet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
