- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Supplement. Tekstkritisk tillegg /
121

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Commentær til Papegøien 121
fra en fjern Øe, han i Frihedsbegeistring reiste i Opstand mod
sit Fødeland, og eftertordnet af et Bølger reisende 9a ira! Og,
hvor modsat dette end synes, det var Helotens Troskab mod
sin nuværende Herre, idet han traadte frem foran Zeuses Tem
pel, og raabte: vogter eder, Spartanere! Helos’ Ruiner voxe
atter i mine Brødres Hjerter." Norge er taknemligere end
Sparta: den tro Helot skulde have været den Første eller
Sidste i sit Folks Ødelæggelse; vor Mand er Landets hædrede
Borger; og har løst sit Borgerskab ved at forlægge Papegøjen.
I en Tidsalder, der kun i den fluctuerende Hurtighed, hvor
med Begivenhederne vexle, og just ikke altid i deres Storhed,
har noget fremfor de forsvundne; mellem Mennesker, der endnu
lade sig forbause af Det, der kun i Svinget skiller sig fra det
Dagligdagse; som staae tilbage for Oldtidens i at foragte det
Smaalige, og hvis Beundringssands taaler mindre Incitamenter
end Middelalderens; — i en saadan Tid skulde vor Mands
blotte Passivitet have passeret for Ædelmod; og hans Activitet
for den Sag, en fra alle Fordomme og Indflydelsen af naturlige
Forbindelser abstrahert Overbeviisning bød ham at hylde, have
maattet forbause en Tid, der er vant til det Vakklende og lette
ligen tilgiver det, og bringe en Masse af Mennesker til at rødme,
der ingensinde saae Storheden afdækket, det moralske Skjønne
i dets ophøjede Nøgenhed og en overordentlig Selvstændighed
frygtløs aabenbaret. Men hvormeget man end skulde have at
tilskrive alene sig selv den beskjæmmende Følelse, som Sam
menligningen med et saadant Fænomen maatte opvække, hvor
dybt end Nordmænd maatte blues over at en Dansker overgik
dem i bekjæmpe den danske Indflydelse: — slige Triumfer over
Hjerterne hvor de kun skulde feires over Overbeviisningerne
forbød vor Mands Beskedenhed ham at søge. Man saae en
Coriolanus mellem Volscerne, men Hesperiens fagreste Jomfru
rødme nedmildnede disse Muskler, der havde Ret til at svulme
Capitolet imøde. Derfor, for ikke at gjøre Fortjenesten mere
iøinefaldende end den i sig selv maatte være, og for ikke at
synes somom man vilde paatvinge Folk Troen paa et usædvan
ligt Træk af Storsind, maatte Forfs Tilskrivt: Forlæggeren
er virkelig Boghandler Johan Dahl" i de fleste Exemplarer
forandres til det simple: Forlæggeren er Boghandler Johan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/6-1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free