Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Supplement
skal. Ogsaa er det ærligt sagt, at den løse Forbindelse, der
virkelig finder Sted imellem Hovedfiguren og Bagatellerne, som
ogsaa, imod al Enhed, danne et temmelig isolert Hovedparti,
skulde kunne vække selv hos mindre Nervesvage Gysen, der
som ikke Farcen, efter sin Natur, tillod svævende Overgange,
lette Buer, barokke Udbygninger — kort en Structur som ved
de mauriske Slotte eller liig den sønderrevne Fjeldegns, hvor
en bævende Træstamme, en heldig placert Stenhelle er nok til
at forene Rand med Rand og til at føre Gemsen og dens Jæger
ligesaalet som Ørnen over Afgrunden.
Derimod kan det ikke undgaae selv et mindre opmærksomt
Øie, at en enkelt Feil, Grusomhed imod Dyrene, synes at være
det, som især vækker Alferne til at øve sine Kræfter paa Johan,
mens hele Farcens Gang viser, at Udviklingen af andre Egen
skaber medfører hans Ulykke. Men samme Retfærdighed, som
lader os fremsætte denne Anke, tør heller ikke holde skjult:
1) at Alferne, som nærmere forbundne med Dyreverdenen, med
samme Grund, som at militære Dommere og alle Jurister lette
ligen ere enige i det Formastelige i om Anker frembringes mod
et eller andet Skarn i de respective Stænder, særligen bragtes
i Harnisk ved Fornærmelser imod deres uskyldige Frænder; —
2) at deres Forbedringsplan gik ud paa at helbrede det for
dærvede Gemyt i alle dets øvrige Retninger, hvilke ogsaa (Se
Besværgelsessangene Pag. 6, 7 og 8) havde tiltrukket sig deres
Opmærksomhed; — og 3) at hiin fremhævede Egenskab kun er
en, efter Alderen naturlig, Repræsentant for den Letsindighed,
der baade i Stykket og efter Alle, der kjende Papegøjen, er
Johans Grundfeil, og hvoraf de Egenskaber, der bevirkede hans
Uheld, senere udviklede sig. Af Alfechoret Pag. 49 sees ogsaa,
at Det ogsaa bidrog til at sætte deres Kræfter i Virksomhed
paa Johans Bekostning, at de ifølge sin aandige Natur kjendte
nøje til den lave Rang, han indtog imellem fornuftbegavede Væ
sener, og derfor fandt sig mindre istand til at taale utilbørlige
Udskejelser af En, de maatte foragte. Den særegne Betydning,
Forfatteren vil have lagt i den tankeløse Forfølgelse mod Natu
rens Skjønheder, kan heller ikke undgaae os; men endogsaa
dette uanseet, maa tilstaaes, at denne Deel af Stykkets Moral
er særdeles tjenligt for Drenge, ligesom det og i meget Andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
