Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Commentær til Papegøien 125
lader til at være skrevet til Nytte for Folk, som besidde meget
af disses Natur.
Vi undtage herifra enkelte af Figurerne, saasom Onkel Tobias,
Boghandleren Guldenthal og Prometheus, der ere adstadige
Mænd, fast den Sidste synes at gaae betydeligt i Barndommen.
Den Moral, de afgive, er af en alvorligere og almenere Beskaf
fenhed, og saaledes maaske hverken fattelig eller passende for
Papegøjen og Bagatellerne. Den der ligger i Tobias fremsætter
Poetikkel selv Pag. 41, idet han, skuttende sin Ryg, siger, at
han mærker, at fornuftige Folk tænke ens baade i Danmark og
Norge. I Boghandler Guldenthal er gjort opmærksom paa den
Aandsafhængighed af Danmark, hvori Norge sættes ogsaa der
ved at dets Boghandel er kommen i et aldeles passivt og under
ordnet Forhold til den danske. Og i Prometheus høres den
overmættede Forfængeligheds Ræben ligesaa modbydelig som
Skriget og den evindelige Rumlen af Poetikels hungrende. For
øvrigt staaer denne Figur meget løs i Stykket, hvortil den kun
er bundet ved et Forhold til Papegøjen, som alene forsaavidt
kan siges hensigtsmæssigt for det Heles Skyld og nødvendigen
antydet, som det havde en vældig Indflydelse paa Hovedfigurens
Svadsighed og Indbildskhed. Værre er det, idetmindste for
Forfatteren selv, at han dristeligen har strakt Vaabenhaand
imod En, for hvem Alle ere beredte at oprække sine. Det er
vel saa, at han synes ikke at dele Fleerhedens overdrevne Be
undring for Promethei tidligere Digterværker, — at der er mere
artigt end fornuftigt, naar man vedbliver, med gammel Kjærlig
hed, ligesom ved en selvoffrende Blodtransfusion, at gyde et
fremmed Liv i den slappede Aand, som frister den til idelige
Udtømmelser, der tiltage i Ivrighed som de aftage i Gehalt, —
at det er paa allerhøjeste Tid, at et Lægemiddel forsøges mod
en saa fortærende Gift som et ufornuftigt og uretfærdigt Bifald
altid er, — at det, at være sig en uafhængig Mening bekjendt,
baade er ærligt og nyttigt og, med Hensyn til Angjældende,
mindre fornærmeligt end, som Enkelte af hiin Fleerhed, und
skyldende at anbefale ham til den offentlige Barmhjertighed, —
at der gives nok af Documentationer forat Promethei Forfæn
gelighed i Stykket ikke er skildret overdreven eller uagtet sit
Strøg af Monomani, hentet ud fra visse Gjemmer, hvor velfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
