Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Commentær til Papegøien 127
synligt, at dens Flygtighed skal undsætte Forfatteren for Mis
tydelser. Det er den norske nationale Uvilje over — med eet
Ord det danske Uvæsen hertillands" som i den fremtræder,
— en Yttring af en skjult, men i Folkets Kjerne skjult, end
ikke sig klart i al sin Kraft bevidst Opposition mod Bestræbelser
forat gjøre Fædrelandet i flere Henseender afhængigt af Dan
mark. Den ærlige Fisker seer efter den danske Slup, som han
er vis paa er en imellem tusinde, der bringe Folk og Varer,
han troer Landet kunde undvære, med omtrent samme Følelser,
som maae have rullet gjennem de tappre Danskers endnu sval
lende Blod, da de efter Freden saae Britterne festklædte og
i al Magelighed mylre op og nedad Trapperne til de tagne Linje
skibe. Den flegmatiske Jydeskipper har derimod aldrig for
nemmet slige choleriske Anfegtelser hos dem han har havt at
bestille med her. Han ligner den kloge Mand, der var tigange
i Neapel uden at tænke paa Vesuv. Der er mi vel ingen Tvivl
om at Forfatteren deler sin Landsmands Følelser, men ogsaa
ligesaa liden om at han ikke vilde give sine egne et saadant
Udtryk som i Fiskerens Sang, der meget passende kunde været
tilføiet et Tvi!" efter Sluppen, eller at han foragteligen slængte
sin Fangst ud i det neutrale Hav. Man bør troe, at om Forfat
teren havde ladet et Stormstød rive baade Skipper og Fisker
tilbunds, skulde han have ladet deres Geister hæve sig frem
af Dybet med saa liberale Reflexioner, som de sjeldent høres
paaland, under Tankeyttringer, som ganske tilhørte ham selv
og en friere Horizont end den der begrændsedes af en Fisker
hats eller Sydvests begede Snipper.
I Farcens anden Fantasme optræder en Række Figurer, som
enkeltviis have ingen Betydning, men som tilsammen, ligesom
Nuller ved at sættes efter et Ettal, erholde ved sin Choragos
Polemikkel Poetikkel en Betydning i en vis Betydning. Om den,
de have med Hensyn til Hovedfiguren, er ovenfor kun talt saa
løselig, at en nærmere Udvikling nedenfor håves i Tanke, naar
vi have yttret os noget om den, de have i sig selv.
Papegøjens Hensigt er, at I skulle kjendes, I ilsomme Masker!
Den vil skjænke os den Carnevalsmoro at gjenkjende gode Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
