Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Supplement
varte Helligaander, Guder, Keisere, Konger og Secularskjalde
ere at finde, og endelig, at den forskruede Kjelenhed, hvormed
det ikke er usædvanligt, at Digtere forlange at behandles, og
hvortil de omsider blive vante, i alle Maader er en fortjent
Gjenstand for Satiren, og tilbød et saa udmærket Specimen paa
sin Fordærvelighed, at det vilde været Sandhedsforraad ikke at
benytte det Dette er vel saa; men alligevel er af Forfatteren
begaaet en Crimen læsæ majestatis, som neppe vil undgaae,
idetmindste in contumaciam, at blive straffet efter Lovens
Skrækkeligste. Og dette saameget meer som det ikke er en
Tyran, han med anarchisk Haand har efterstræbt, men en gam
mel, svag populær Drot, der intet værre gjorde end at være
forliebt i sin Rang, nu og da at more Folket ved Processioner,
og at bringe Taabeligheder istand, som Efterverden vel strax vil
kuldkaste, men som det er Livs eller Friheds Fortabelse at
dadle saalænge han endnu har Kronen paa Hovedet. Denne
har Prometheus paasat sig, og Folk har hidtil havt ligesaalidt
at sige paa Handlingen, som paa de mangfoldige Rescripter
han har udgivet mere om end for dens Retmæssighed.
Men i denne bittre Reflexion har alt den Formastelige lidt
en Straf, der er mest passende for et revolutionært Attentat;
thi den lader sig meget vel ligne med den heroiske Død for
sit eget Sværd.
Bagefter vil man maaskee sande, at hans Dumdristighed kun
var Nebbet paa hans, i den Henseende ørnagtige Retfærdighed,
at han ikke tog i Betænkning at maale hvilkesomhelst Høider
ligefra det ikke lidet ophøjede Punct i Rummet, som den pole
miske Digters Næse danner, naar han fra Andres Skuldre stik
ker den længst i Sky, og til Tinden af Adams berømte Bjerg,
hvor fanatiske Afgudsdyrkere tilbede et indbildt Spoer af Men
neskehedens Første somom han endnu stod der i paradisisk
Herlighed. Dette Hang hos Forfatteren til at øve Retfærdighed
lader sig heller ikke miskjende i endnu en af Bifigurerne, nem
lig Fiskeren. lilsommere hæver sig og forsvinder ikke en skum
toppet Bølge end Han med sin melankolske Sang; men ligesom
Bølgen i det levende Havmaleri ved skyhyllet Maane kaster han
et Lysblink ind i Stykket, som det kun med større Forliis kunde
undvære. Vi maae fastholde denne Figur noget; thi det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
