Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement134
Drenge i Revolutionstiden, i vild Fantaseren, oprettcdc af Stik
ker for der med Stikker henrette Stikker, som skulde forestille
Bailly, Condorcet og andre Revolutionens Proscriberede? Vi
kunde have ventet detailleret disse Beregninger, hvorefter P. P.
først vilde som Kritikus vække en Mening for at han kjendte
Poesien i dens Grund og Love, hvoraf saa en secundært vilde
udvikle sig, at han nok var ipse poeta. Vi burde være Vidne
til Calculationen, at han, naar det endelig kom tilstykke (ikke,
som paa Pag. 28 siges, i P. Ps 25de Aar eller, med de, under
Tanken om et Navn, gjennemvaagede Nætter, i hans 50de, men
i hans 28de, d. e., additis addendis, i hans 56de), vilde rede sig
ud af Forlegenheden ved at vælge en usedvanlig Digtart, gjække
Forventningen om Satire med Grovhed, om Poesi med glatte
Riim, Politik, Bemærkninger, og Tanker, som maatte, om ikke
røre, dog oprøre Gemytterne. Vi burde høre hans Jubel inden
fire Vægge over den sikkre Facit: et Navn, et Navn! høre ham
subtrahere alle Omkostningerne af Spot og Spe fra, og endda
at faae nok tilbage for en Forfængelighed, der ligner Iglen i
Begjerlighed, omendskjøndt den veed, at den maa give det Ind
drukne fra sig paa Saltet, og i at den troer at kunne tilbage
holde en Draabe, og under alle Omstændigheder, at kunne atter
nedsynke i sit Mudder i Besiddelse af en sød Erindring om
engang at have været opløftet i Dagens Lys til en berusende
Nydelse, som maa give den Rang over alle de andre slunkne
dernede, hvem saadant aldrig blev tildeel. Man burde have seet
ham med Fingeren paa Næsen, med Hovedet melankolsk støttet
til Haanden i Eenrum, paa den ensomme Promenade med Træ
ernes afblegede Liv hvirvlende om Fødderne, med et automa
tiskt Blik udover Søen, medens hans indre anspændt følger sine
Beregninger, opstiller nye, undersøger det Probate ved de gamle.
Man burde høre hans Granskninger over Regelen, man er hvad
man gjør sig selv til" ikke at forglemme det ligesaa dybsindige
Ræsonnement: lad disse vilde Cascader dundre ned i sin Af
grund! jeg dæmmer mit stille Vand op, og slipper løs naar det
er Tid og Meel at male. Lad Ødelanden trumfe ud, saa gjælde
mine Smaakort! Naar den Forhadte har raset ud, vil indtræde
et behageligt Stille, hvori selv Myggenes Summen vil lyde som
Harpeklang, og hvori jeg frit kan qvinkelere. Ja, qvinkelerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
