Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Commentær til Papegøien 133
slag hvorunder de nye Landser hærdes, ikke faae see P. P. selv
med Panden sort af piinlige Lucubrationers Sod," svedende
over Arbeidet at flette nye Svøber forat bane sig Vei. Forfat
teren skjænker ikke Læserne den samme Nydelse, han tog sig
selv, at kige ind i den frygtelige Esse. De burde have hørt
nogle af disse Monologer, hvori P P. gjør Rede for hvad im
ponerende Tale han vil føre imellem Folk, disse ivrige Studier
og Selvexaminationer efter Conversationslexicon, som altid for
syne ham baade med Text og Commentar. Man burde have
hørt ham i sin pinlige Rolle spørge sig selv: hvad skal jeg nu
tale om idag?" see ham tye til hiint Kundskabens og ogsaa hans
aandelige Livs rige Træ, høre ham vælge Dyret Megatherium,
Taarnet i Pisa eller hvilkensomhelst anden usædvanlig Gjen
stand, og nu paa Død og Liv hale Samtalen did til ikke liden
Stuperen og Duperen selv for Folk, der have stupert Verden.
Selv burde han have gjort os fortrolige med endnu flere Regler
af Duperingssystemet, som han har udvidet langt mere, end han
Pag. 25 giver tilkjende. De der nævnte angaae kun det Grove,
mens han beholder Methoden at faae Folk til at tåge Nonsens
for Klogt for sig selv. Man burde have faaet blade lidt i den
Kunstord og Riim-Lexicon, som han tilbringer sit Liv med at
forøge, undersøgt lidt nærmere dette Fiilspaan af Andres Du
cater, hvorved han bestrøer sin Skrivt. Hvi faae vi ikke et Glimt
af dette Laboratoriums smudsige Indre, hvor han, til stedse sti
gende Potenzer, under stedse mere mefitiske Udviklinger og
modbydelige Condensationer, af de navnkundige Holmensmatros
og Gammelstrands-Idiotismer destillerer disse Kraftudtryk,
som baade ere hans polemiske Digtes sande Livselixir og hvori
tillige, som i en stærk Spiritus, hans Navn, upaatvivleligen længe
vil holde sig? Og hvi unddrages han os saaledes som han er:
kold, bedækket med en kjelderklam Sved, naar han rimer; glø
dende af alle Elementers fortærende Ild, naar han recenserer?
Hvi maatte vi ikke see ham ved denne Pult, der baade har noget
af Smedens, Falskmyntnerens og Sadelmagerens Værksted, af
Damens lille Bord til at forfærdige forlorne Blomster ved, af
Oppudserens Disk med de restaurerede Snurrepiberier paa, af
Skjærsliberens (hiin klamme Sved er da Oljen til de trevne
Hjul) og endelig af et Skafot, men af det Slags, som franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
