Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det übekjendte Mesterværk 249
Leonora: Hvad har jeg gjort, forat indskyde eder disse Tan
ker? Jeg lod eder mærke en Sindsuro; ikke videre. I er altfor
grusom, som søger at tilintetgjøre hele mit Haab. Min Fader
skulde aldrig samtykke i vor Forbindelse? Da har jeg mere
Tiltro end I til hans Godhed, hans Retsindighed. Det er ikke
mere Senatoren Andrea Costa, som havde tre Palladser i
Genua, ti Skibe paa Sjøen, umaadelige Rigdomme . . han er en
fattig og proskriberet Olding. I er rigere end han, Rolla. I ejer
Fremtiden.
Rolla: Velan! Jeg vil sige eder alt; og siig da, om I finder
mig grusom længer. Eders Fader skjuler eder en Hemmelighed;
I har ikke bedraget eder deri. Og denne Hemmelighed vil jeg
aabenbare eder: han vil gifte eder, Leonora; den Mand, han har
bestemt eder, er Marqvis Appiani.
Leonora: Himmel!
Rolla: Det er Dagens Nyhed i Florenz; og man billiger Val
get: Marqvien er fornem, rig, Storhertugens Yndling. For en
Minut siden maatte jeg høre det op igjen. Ak, jeg burde advare
ham for Hådet, som han indaander mig uden at jeg kjender
ham. Denne Giftermaalsplan er altfor vis.
Leonora: Appiani! Ja isandhed, han kommer ofte til min
Fader, og det uagtet det lidet Behag, vi finde deri . . Men —
hvor taabelig jeg dog er! — han er alt et Aar trolovet med en
af Fyrst Colonnas Døttre.
Rolla: Virkeligt?
Leonora: Derpaa er jeg sikker. Og forøvrigt hvad Vægt er
vel derpaa? Min Fa’r har vel Magt til at negte den, jeg elsker,
min Besiddelse; men den Grusomhed vil han aldrig have, at
tvinge mig til at ægte en Anden. Og jeg, Rolla, Jeg, skulde jeg
vel give mit Samtykke dertil? O! komme hvad komme vil! I
eller Klostret, det sværger jeg Eder til! I hvad min Skjebne
bliver, saa beklag mig aldrig, fordi jeg har kjendt eder. Vor
Kjærlighed er reen; jeg kan tale til Gud derom uden at rødme.
Og naar Rygtet, I vil erhverve eder i Verden, naaer ligetil mit
Skjulested, naar jeg hører eders Værker berømme og eders
Navn at forherliges, vil jeg sige til mig selv med Stolthed: det
er mig, som først forstod ham, og jeg er den første Qvinde,
han har elsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
