Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det übekjendtv Mesterværk 273
veed, at han gik lige ind i Storhertugens Cabinct, og at man
derfra allerede har sendt Bud efter Senatoren Andrea Costa.
Haab da! haab!
(Manoel, Tebaldeo, Ascanio kommer).
Tebaldeo: Vil man see! Rolla, Rygtet udbreder sig i Florenz,
at du har gjort et Mesterværk, og at du vil faae den gyldne
Laurbærkrands. Vi komme for at gratulere dig.
Ascanio: Og at takke dig. Glandsen af din Triumf vil kastes
tilbage paa din hele Familie.
Manoel: Det sa’e jeg jer nok, Mhrr., at Rolla vilde komme
frem. Der er Ingen uden jeg, som kan rose sig af, at han aldrig
har tvivlet om hans Geni.
Ascanio: Det er jer, Tebaldeo, som gjorde mit Omdømme
ustødt ved eders evige Raillerier.
Tebaldo: Det er jer, som lod mig faae ondt i Hovedet med
eders ravgale Spaadomme om Elendighed og Selvmord!
Manoel: Stille mine Herrer! stille! klager ikke paa hinanden!
Tal Rolla. Vi ere til din Tjeneste. Jeg kommer forat tilbyde
dig mit Huus.
Ascanio: Og jeg min Kredit.
Tebaldeo: Og jeg min Pung.
Stefano: Men hvad feiler dig da? Du seer saa stivt paa mig.
Du gjør mig bange.
Rolla: Hvad er det for Folk?
Stefano: Troløse Venner i Ulykken, trofaste i Lykken. De
skammede sig ved at være dine Frænder; nu ere de alt blevne
dine Smigrere.
Rolla: Du tåger Feil; skjul mig, frels mig! De komme forat
arrestere mig; Stefano, det er Spioner.
Stefano: Hvad siger du?
Tebaldeo: (til de andre To) Hvor han stirrer paa os! Han taler
ikke til os, som I see. Hans Hæder beruser ham; han vil
ikke mere have noget at skaffe hverken med os eller andre
Mennesker.
Rolla: (til Stefano) Leonora, du veed
Stefano: Lad høre!
Rolla: Hun kom tilbage . . hendes Pande straalede . . hun
fæstede paa mig sit himmelske Blik, og sagde: kom! kom! Og
vi. i. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
