Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Supplement
og Draabernc, som de ei trænge,
igjennem deres fine Løv
de drysse ned paa Jordens Enge
som vellugtsvangert Perlestøv.
Hvad Under da, at til hver Draabe
har en Velsignelse sig klæbt?
Det regner ikke meer. Et Net
af Perler over Alt er spredt.
Et gyldent Mulm af Frugtbarhed
er rullet over Aasen ned
— en Helte-Tordens Sejerskaabe,
der har en anden Torden dræbt
og skaffet Sommerkvellen Fred.
. . Hvor Alt er friskt i denne Stund!
Endnu er Regnens søde Draabe
ei smeltet hen i Rosens Mund.
Det gamle Æbletræ ei nænned
at ryste sine Blomster ned
før disse havde smagt den med,
og ydet denne skjønne Qvel
sin sidste Duft til Takfarvel!
Imorgen ere de ei meer;
hengivne, nøjde for i Aar,
de alle ned fra Kronen flagre,
og Træet Pladsen, hvor det staaer,
taknemlig med sin Pragt besneer.
laften, skjøndt for sidste Gang,
de ere dog ei mindre fagre,
som Fromme Dagen før han døer
har samme Smiil og samme Sang
paa Læberne som før.
Med disse saa snart affaldende Blomster med den fineste Rødme
i den skjæreste Bleghed og med den sødeste af al Vellugt bør
Brudene pyntes; ikke med de halvudsprungne Roser, hvis Blusel
er bevidst Blussen og som med krampagtig Styrke holde sine
Kalke sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>