Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement 297
O hvilken Aften! Al sin Pragt
har Himmelen til Skue lagt.
Se fagre Skyaustralien!
se yndige Vidunderlande,
adspredte over Himmelen,
adskilte af safirblaa Vande,
hvor røde Skove af Koraller
i tunge Takt med Bølgen svaller!
Der ligge Verdensdele to
med snebedækte Alpetinder;
et Suez af en Regnbubro
dem begge til et Heelt forbinder.
I Bunden af en Himmelbugt,
langs blomsterkrandste Kyster malt
med Skjønhedslinjers blide Flugt,
i Bunden inderst derifra
fremglimrer Aftenstjernen alt,
som Tinderne af Alabaster
paa Adrias Venezia,
mens Solen lange Afskedsblik,
saa ømme som dem Eden fik
endnu udover Marken kaster.
O helligt Fredens Øjeblik!
o Himmelens Forsoningsstund!
Nu Stjerne, Sol og Maane straale;
Medbeilerne hverandre taale;
de beile til hinanden kun.
O, hvem kan frygte at døe under en saadan Himmel? Hvem
hade at leve paa en saa velsignet Jord? Nu er der kun skum
melt etsteds, og det er — i Kirken.
Nei, se dens Vindve fuldt sig tænder
med gloriestraalende Legender.
O læs min Sjel — dit Syn ei svigte —
de søde Solens Afskedsdigte!
Blandt Svalerne, som flagre der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
