Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Digte. Bind 1 391
Nu er aaben Green hans Ly.
Raslende hans Sukke flye,
Paa elastiskt Smiil afsted
som en Sølvpiil blank og hed
saa de Qviste hæve. flyve bør en Taare;
Taaren damper paa hans Kind.
Hede Suk i kolden Vind
glimre her, og svinde hist
som den rappe Morildgnist
under taktfuld Aare.sig som Skodder hæve.
Ak, de hæve sig kun op
til en Ravn i Birkens Top,
Men hos mig, saa ungt et Liv,
er alt Kindens Muskel stiv
som med Vingehviften som en Bue rusten.
freder fro sit Huus af Duun,
mens i dette Skjald-paulun
Da ei flyver Taarens Piil.
Regnbufarv’de Streng af Smiil
alle Vinde skifte. er desuden brusten.
Ja, den Birk er kleint Paulun.
Som fra skygraa Spottermund
Daarligt, i en Taareflom
dødberuse Kindens Blom,
(dette Hul for Onne) der i Blod og Latter
hvinende Blasfemer slaae,
saa igjennem Qviste graae
straale skal i Ungdomshuld,
blot fordi en Møe i Muld
kolde Regnskyl storme. ei din Engel fatter!
Heller end sin Vaar i Ve
som Niobes Drypsteen see,
— Gjerne Hun maa øde til
fremmed Yngling Hvad Hun vil,
Hjertet maa, som Flammen
under hede Kjedelkar,
ja sig Selv, den Fagre!
Ei! hvor stor i Daad og Aand!
Kan med Skyggen af en Haandgnistre under Øiets Par,
til de sprænge Rammen. paa en Cither flagre.
Da er Sorgen tung, for tung
for en Adams Søn saa ung,
Hør, den Lydier, du faaer,
Andres Sang jo guitarslaaer
— ak, for tung at trodse
naar jeg veed ei, om det er
Regnen eller Taarer, der
noksaa vekt og lekkert.
En Concertsal er hans Land.
Stor ei heller være kan
gjennem Furer fosse. Sjæl i Liv saa smekkert.
Ha, til Taarer vænne sig,
saa jeg veed ei naar de, Hg’
Synd at kalde ham en Dreng.
Thi med Skjæg saa tykt som Eng
studset er den Beiler;Stjerneskud, der bane
Straalevei i Taagen kold,
gled’ paa døde Muskelfold!
Dog saa øm, at taarevaadt
Skjæget blier, om Moster blot
lidt af Hoste feiler.— ak, en qvalfuld Vane!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
