Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tekstkritisk tillegg390
Unger sorte / 1. 3: Flamme, du
kaldte?" /
Ømt jeg da efter Rosen, der gløded’ ved
Foden mig bøjed’: — den veeg og jeg
brast; akS. 148. VI. UNDER EN BIRK.
Utkast, sendt til G. Magnus, ms.
ÜB. 584 hl. F. 17; trykt Edda. B. 26,
172
hvem skal nu Rosen vel skygge? O
Storm vær
skaansom mod den!
ODE
Skjøndt dette Træ er bladløst og
Rimfrost i
Grenene glimrer, og Birken er liig den
Qvinde, der med Diamanter vil skjule
Aarenes Flugt:
vil jeg dog der min Harpe nu røre: min
Kummer skal dandse om Træet, — en
Aand, hvis
Stemme vi høre i Luften, naar Solen
slumrer i Søe.
Er jeg ei liig en Grav, og min Kummer
liig
Aanden, der rasler i Græsset paa
Graven?
Sorg er mit Væsen: ha hør den i
Harpens
døende Klang!
Birken med sine tørrede Grene jeg
ligner: min Kjærligheds Blomster jo
Skjebnens
Storme omtumle paa Jorden, og
Haabets
grønklædte Pragt.
Nys var jeg Vaarens Birk, der paa
Fjeldet sin
Krone i Morgnens Purpublod farver:
Drosselen sang i min Hal, hvor Saphirer
glimre i Guld.
Stundom en Taare, liig naar et
Stjerneskud
kløver en Skye, og forsvinder i Taagen,
glider fra Øiet; thi Hulda min Elskov
seer med Foragt.
Versifisert omarbeidelse av diktet
er meddelt i [Nicolai Wergeland]:
Retfærdig Bedømmelse af Henrik Wer
gelands Poesie og Karakteer. Chria
1833, s. 66:
UNDER EN BIRK.
Seer Du, under Birken hist —
Riimfrost glimrer paa hver Qvist:
Birken ligner Qvinden,
som med Diamanter vil
dække troløs Sommers lil
over Evakinden —
Der saa bøjet Skjalden staaer;
Varme kun af Taarer faaer.
Mod hans aabne Bringe
brister Stormen strid og sort,
og, i Hvirvl om Nakken, bort
med hans Håar den svinger.
Arme Skjald — selv Vaarbirk nys,
der i Morgenskyen lys
fagre Krone dypped!
Under Kindens blanke Blad
Hjertet som en Maaltrost sad,
Veddesange ypped’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
