Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Digte. Bind 1 401
Stellas Sjel, liig en Straale af Stjernen, og
min ere Gnister af samme
Ild: Jeg med Stella jo taler
uden at endse
Fjeldet med Stjerner paa Toppen,
det, som skumler misundeligt
mellem os
Jeg kan jo hænge ved Stjernen, som syngende
Bie ved Hvidrosen — er’ ei
Stjernerne Himmelens Roser?
Jeg kan med Fortids
skyggerne tale: jeg ene
tyder Stellas det søde
høje Digt!
See hendes Kind er det sødeste Qvæde om
Morgenens Rødme: se Purpur-
skriften paa LiljerI se Lokkens
rullende Dithy-
ramber besynge jo Natten:
Hendes Legeme qvæder:
Gud er god!"
See hendes Aarer er’ guldrøde Strenge i
Møebarmens Sølvharpe spændte!
Jeg kun af Alle min Stella!
hører dets Klang: min
syngende Sjel være Vinden,
den som skjælver paa Stellas
Æolsklang!
Aanden som skjultes i Stellamins Legeme
— ha, i en Rosendamp! blomstrer
frodigen frem i Reseda-
duftende Dyder:
Frem blot i Epheu og vilde
Roser springer den anden
Aandens Dccl
VI. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
