Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IL Digterverker. Bind 2 521
MENNESKET OG MESSIAS. ET
DIGT AF HENRIK WERGELAND.
Christiania 1829.
S. 1. Mit Fædrenelands Hæder,
mine høitberømte Landsmænd, Philo
sopherne N. Treschow og H. Steffens
helliges dette Digt.
S. 2. L. 1. 2: Til Digteren H. Stef
fens er først satt til i 1830.
L. 14: ... gjennem Kringens Aare!) /
L. 20: .... for om Morgnen at ... /
S. 3. L. 3: Mørke syntes Stella . . .
L. 5: jeg Stella skrasle. /
L. 7: , som Sortdroslens Slag,
L. 11: Og ti saa Vanvittiges Latter
L. 13: .. Harpens Sarpfoss, min..
L. 17: .... øde, som Dalen, . . . . /
L. 22: som Straalen mildt, der løber
zittrende af Fryd, / saa hurtig som
persiske Løber, guldvinget / om blandt
Blomsterne, Solens Undersaatter, / og
melder: nu kommer Han, Sultanen! /
Ah, nu maa Dugsølv som Skat være
rede / under de spraglede Kaaber.
Den Gjerrige! / naar Dagen voxei.
Han Vellugten samler desuden / i
Skyernes Kobberskatkamre, liig Håkon
Jarl, / der Skat tog fra Norriges
Mænd, og plyndred fra Pigerne/meer
end deres Læbers Jomfrulighed — /.
S. 4. L. 3: O Stella, som . . . /
L. 8: . . . , stolt Zenobia: /
L. 13: ... hvidner det ... er lese-
måten 1829. 1830 har hviner, anta
gelig trykkfeil.
L. 23: Tænderne, o Palmyras Søiler
briste! — /
L. 25: nu er ikke uthevet i 1829.
L, 26: Ak, hvor er Stella? . . .
S. 5. L. 3: teksten følger her 1829.
I utg. 1830 står der Ablu . . .
L- 5: opad i Farten. /
L. 6: . . til Himlen. /
L. 13: uthevelsen først i utg. 1830.
L. 15: uthevelse og anførselstegn
først i utg. 1830.
L. 20: anførselstegn først i utg. 1830.
L. 26: Serapherne spille, vi dandse
L. 27: bliver Fryd; min /
L. 29 — ut innledningsdiktet har
1829 en ganske annen tekst:
Nu er et Altar den hvide Bark; Løvet Forsoningsrøg.
Ha, Messias en Sang; en Sang her hvor et Par af
Ørne, som nær har et Rede gjemt, susende svale mig:
Her, hvor Skyerne knæle, her Sang til Messias!
O neppe, Steffens, min Landsmand, skjøndt Digt er min Sjels Vellyst
(Den ryster: ha, i sin Svulmen, den seer ei sortseglet Brev,
og ei et Bæger, om end nu dets Lue mit Blik brændte!)
. . Neppe sang jeg, var end min Harpe et lille Billed
af Norge, hiin Oldharpe.
Høi, saa Nordstjernen er dens Knap:
den, som sangfulde Heltes Guder, slog saa
Daad over Jorden runged’ — nu vifte
Friheds Æolustoner i den
. . . Knapt jeg slog den; thi Steffens et Laurblad er blæst fra Norges
Tinding — den Rige, som
end bag Tabet kan glindse. Se
Treschow sin friske Laurkrands har ophaengt herhjemme!
De gothiske, lyse Øine funkle i dens Skygge.
Og paa min Mund sortner: fac simile! fac simile!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
