Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tekstkritisk tillegg (1:/) 69
kets Ønsker, der vel vil have en 17de
Mai, men ingen svensk Statholder, er
priist. Det var Efterretningen om for
nyede Velgjerninger af Ham mod
Trængende i Christiania og Christian
sand, som og om at Han nu fandt sig
overtydet om at den 17de Mai er
folkekjær og saa uskyldig en Friheds
og Vaarfest som den Fuglene paa
samme Tid feire i Birkene, der lagde
mig Harpen i Haanden; men Gud skal
vide at Carl Frihedsklinge og Carl
Ædelhjerte fortjener en bedre Sang,
og faaer den Vel. — Stallar er Benæv
nelsen paa høieste Hofmand hos For
tidskongerne.
S. 295—9. REIDAR GRIOTGARD
SON. Kongepræster kaldes Magnus
Blind og Sigurd Slembedegn, fordi den
Første af sin Medregent var afsat og
havde været indsat som Munk i Holms
kloster i Thrøndelagen, og den Anden,
der ogsaa greb efter Kronen, var præst
viet. — Magnus’s danske Hjælpeflaa
des skammelige Flugt berøvede ham
den Overmagt han havde i Skib- og
Mandtal, hvorimod Ingo her som altid
havde de trofasteste Mænd, saasom
han var en folkekjær, vennesalig
Herre. Dette gav ham en Troskab,
grundet i Overbeviisning, og hvor
denne er, og ikke Slavens Hunde
troskab, der er ikke alene Æren, men
oftest Sejren, saasom Troskab, i Kam
pen, ikke lader sig skille fra udhol
dende Tapperhed.
S. 299—302. MINNESLAGET. Det
er den samme KONG INGO den Iste
Haraldssøn, der seirede ved HVALOM,
som 3—43—4 Aar gammel var med i den
skarpe Træfning ved Minne eller
MJØSMUNDINGEN 1134. Hestehov
planten beskriver Omegnen som be
staaende for en Deel af Leerfald. —
Tfostolf Alesøn var Ingos Formynder
og første Mand i Troskab, Bedrift
VI. 2.
og Rang. — Nogle antage at Konge
barnet blev vanklemt i Stimlen un
der Hovedbannret, eller at Thjostolf
tabte ham i Slaget. — Sagen er dog
kun den, at Ingo fik sin Bræk under
Slagets Tummel, uvist dog hvorledes.
Forfatteren har da valgt en Fremstil
ling, som vel ikke forekommer ham
som den sandeste, men som den skjøn
neste. — Sangen er sat efter en skotsk
Ballademelodi.
S. 314. FÆTTERENS MARKEDS
SANG er i Ms. UB fol. A II 2 s. 2
nummerert C IV.
S. 321. SPANIOLEN. Motto fra
«Det befriede Europa» 1:1:404, 1. 27 f.;
sml. 3:1:257.
S. 347. TIL DEN ARME VERTHER
I MAANEDSSKRIFTET BIEN. Trykt
i Stb. VII s. 215 f. Ms. UB 584 fol. A
II 2. Nummerert CX. Overskr.: TIL
WERTHEREN.
S. 352. Teksten efter «Bien» h. 4
s. 126, «Vikingen» I s. 225. Lassen
nevner (utg. I s. 437) — uten å si hvor
fra — en avvikende forming av 7. linje
i v. 3: ene Drapets stærke Triller.
S. 355—6. NORMANDS-SANG.
Sml. oplysninger til 4:1:252 (nr. 13—5),
se 6:1:577.
S. 356—8. DET STÆRKE ORD.
Sml. oplysninger til 4:/:250—2 (nr. 5,
8, 16), se 6:1:577.
S. 361. DEN FLITTIGE, TARVE
LIGE, TILFREDSE NORSKE BONDE.
V. 1 1. 3. Fela; les: Fele (trykk
feil i orig.; merk rimet).
V. 3 1. 3 fra; les: for (trykkfeil i
orig.).
Feilene fins ikke i trykket fra 1840;
sml. 6:/:302f.; rettelser fins i Folke
bladet 1833 s. 16.
S. 404. L. 27—28. Sml. Spaniolen.
Motto 1:1:321 og 3:1:257.
S. 407—10. FARVEL TIL ALFRED,
i et eksemplar av «Digte, Anden Ring»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
