Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hendes Hænder ... Du er en Kabliau, Gunnar Warberg!
Ude i Entréen hørte han dem tale hviskende sammen.
Og han hørte hende le frisk og frejdigt som en
syttenaarig „Uskyldighed” - dette halvgamle
Fruentimmer med de hvide Lemmer.
Saa aabnedes Døren, og Benjamin kom ind.
- Ogsaa han er den samme, tænkte Gunnar - glatraget
og smilende og fed og skikkelig som en kastreret Gud.
- Godaften! nikkede Fætteren - og velkommen hjem!
- Godaften, Mette! sagde Gunnar og vilde rejse sig.
- Nej, bliv bare liggende, kære, bliv bare liggende!
Og den tykke trak op i sine Bukser og dalede ned
paa Chaiselonguen paa sin underlig kejtet-affekterte
Maade, forsigtigt og langsomt, som om han var dømt
til at sætte sig paa en rødglødende Jærnplade. Han
klappede venligt Gunnar paa Armen med sin buttede
Haand og smilede til ham:
- Det var da rart, vi fik Dig hjem igen!
- Tja-a ... sagde Gunnar - ét Sted skal man jo være.
Og saa tav de begge en Stund. Benjamin sad og
saa’ paa sine Hænder og svajede med Hovedet som
en gammel Dame, der prøver en Kappe. I det hele var
der noget fruentimmeragtigt over ham, hvorfor Gunnar
ogsaa havde givet ham Kælenavnet „Mette”, hvilket
syntes at smigre ham.
- Har Du endnu ikke faaet nogen Plads? spurgte saa Gunnar.
- Nej, men jeg er lige ved at faa en!
- Naa, er Du det?
Den tykke var altid lige ved at faa et eller andet.
Han skrev Ladninger af Ansøgninger (det paastod han
da!), men gik stadig ledig. Og opnaaede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
