Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden at faa en Plads, saa dukkede han gerne efter en
Maanedstids Forløb op i København igen. Han kunde
ikke holde de Mennesker ud, sagde han, de ha’de ingen
Dannelse! Han var Forstmand og havde været ansat i Sverrig,
Tyskland og Rusland; men stadig søgte han tilbage til
Danmarks Hovedstad.
- Hvor er det, Du skal ha’ den Plads? spurgte Gunnar.
- Det er paa Als.
- Er der Skove derovre!
- Ja-a, det skriver da Manden. - Og det nytter
jo ikke noget, dette her Driverliv; man maa se at faa
noget at bestille! lagde han energisk til og fingererede
ved sit Slips.
- Javist, ja. Paa dit Ansigts Brød, skal Du æde
din Sved! som vor vittige Ven Hørkræmmeren siger.
- Ho, ho!
Og saa tav de igen.
Ude i Køkkenet hørte man Sif klirre med Tallerkener
og Kopper. Og ude paa Vejen kørte en Droske raslende forbi.
- Jeg skal hilse Dig fra dine Forældre, Gunnar.
- Tak. De kom vel godt afsted?
- Ja. Og saa skulde jeg sige til Dig fra Værten,
at Du maatte ingen Søm hugge i Væggen.
- Det er vel snarere fra Værtinden?
- Ho!
- Fætter! lød paa en Gang Sifs Stemme ude fra
Køkkenet - nu maa De komme og hjælpe mig!
Benjamin rejste sig langsomt og rystede sine tykke
Ben for at faa Bukserne til at falde paa Plads igen.
De var noget snævre; de saa’ ikke ud til at være syt
til ham.
- Det var da rart, at I blev gode Venner igen! sagde han.
- Hvem? spurgte Gunnar skarpt.
- Du og Frøken Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>