Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Naa, saa den Geschichte er Du sat ind i?
- Ja, hun var jo saa ulykkelig!
- Hum ...
- Du kan tro, det er no’en storartede Krebs, jeg
har faaet fat i, Gunnar!
- Krebs?
- Ja; Frøken Møller sagde, at Du skulde ha’
Krebs, for det var din Livret. Aa, det var saadan en
dejlig Madam, jeg købte dem hos. Hun ha’de kun et
Øje, og saa sa’ hun hele Tiden: væsati, lille Herre,
Di ka’ sæl lugte til Dyrene! Hende maa Du hen og
se paa. - - - Nej bliv bare liggende, vi skal nok
klare det!
Og Gunnar laa igen alene. Han vendte sig om paa
Siden med Ansigtet ind mod Klaveret og lukkede
Øjnene. Han lo ad sig selv, rakte Tunge ad sig selv.
Men lige meget hjalp det. Man er, som man er - indtil
„Tidens Fylde” kommer. Og saa er det nok snarere
Omstændighederne, der er forandrede; Mennesket er det samme.
Han hørte Sif og Benjamin komme fra Køkkenet ind
gennem Entréen og ind i Stuen. De listede sig stille,
puslende afsted og talte hviskende for ikke at forstyrre
ham, før Maaltidet var arrangeret. De troede, at han var
faldet i Søvn.
Og straks blev han sentimental og tænkte, at disse
to Mennesker dog vist i Grunden holdt meget at ham.
- Saa er der serveret, Hr. Warberg, lød Sifs Stemme.
Gunnar drejede sig om og slap Benene ned af Chaiselonguen.
- Næ, hvor nydeligt! sagde han.
De havde anbragt et lille firkantet Bord midt paa
Gulvet og dækket det med en hvid Dug. Paa Bordet
stod to gammeldags Messinglysestager med brændende
Lys, og midt imellem dem en Tallerken topfuld af
straalende, højrøde Krebs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
