Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo ossensaa kunnet ta’ mig li’som lidt mer a’ Børnene.
– – Men jeg har jo aldri’ ha’t andet Hjem at bydde
dem end som Vognen derude paa Marken! – – Og jeg
haaber da ossensaa til Vorherre, sluttede han, medens
Taarerne trillede ham ned ad Kinderne – a’ han og di
andre deroppe vil holde mig det til go’e, naar vi træffes.
– Børnene er jo store Folk nu! sagde jeg. Og
de har det jo godt!
– Ja–a, sukkede han, men mig bry’er di sig
a’li’evel Fa’en om!
– Det maa Du ikke sige, Per!
– Jo, Kandedat, det si’er jeg – – For her igaar
skikkede jeg Bud med Kusken til Hans Kresjan. – –
Men han lod s’men lifrem svare, a’ jeg ku’ leve og
dø, som jeg vilde, for han var li’e gla’, sa’e han. –
Og det er dov saa fælt for en Fa-der og høre!
– Ja–a, sagde jeg, men Du har jo heller ikke haft
meget med dine Børn at skaffe – –
– Jeg har sgu da betalt, véd jeg! mumlede den
gamle stødt. – Og Smaaskillinger har jeg da ossensaa
stukken til dem hist og her.
– Det har Du! sagde jeg. Og Du skal ogsaa se,
at Hans Kristian kommer nok herud og kigger til Dig.
Judas havde igen nærmet sig og stod foran Sengen
og logrede.
– Er Du der? sagde Per kælent og strakte Hannden
ud mod den. – Kom saa da, gamle Dreng!
Judas lagde begge Forbenene op paa Dynen.
– Ja, ja, ja! snakkede Per. Kom kun min Tøs,
her er Plads nok til to!
Og han trak i Hunden for at faa den op i Sengen
hos sig.
– Nej, Per, sagde jeg, – lad være! Husk, Doktoren
sn’e, at Du skulde ligge ganske stille.
– Jeg dur sgu heller ikke til e’t! mumlede han og
faldt tungt tilbage paa Puden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>