Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENDNU NOGLE ORD OM LANDBRO-HYPOTESEN. 95
forskjel. Jeg mener naturligvis, at Island i postglacial Tid har haft
omtrent den samme Höjde over Havet som nu, og at Landbroen
har mindst været omtrent ligesaa dybt under Havfladen som i
Nutiden. I min Afhandling havde jeg omtalt, at de undersöiske
Fjordrender vende Mundingen ud mod den undersöiske Ryg, saa at man
deraf kan se, at denne allerede för Istiden har været sænket i
Forhold til Islands Hovedmasse. For at redde Situationen maa nu Hr.
Simmons hæve Landet 600 m. eller sænke Havet ligesaa meget og
paapeger saa, at under de Forhold kunde Floddale have strakt sig
fra Island ud paa den lavere Landbro. Hvem nægter det? Men der
mangle bare Beviserne for denne geografiske Forudsætning. Desuden
ere de undersöiske Dale præglaciale, kunne altsaa intet bevise om
en postglacial Landbro, og en præglacial Landbro har Hr. Simmons
ingen Brug for, saa den kan lades ud af Betragtning. Af
Ostlandets Fjorde nævner Hr. Simmons kun de to störste og forbigaar de
andre, han paastaar, at de ikke gaa ud mod Landryggen, og med
Hensyn til Berufjords Fortsættelse er dette for saa vidt rigtigt, at den
böjer af mod SÖ., skjöndt Hovedretningen er ud mod Landbroen;
Reydarfjördur stevner derimod, som man kan se paa ethvert
Dybdekort, lige ud mod Landryggen, hvor denne forener sig med det
undersöiske Kystplateau, det samme er Tilfældet med Fàskrûdsfjordur
och Stödvarfjördur. Förf. siger ellers, at der paa Östkysten ingen
store Fjorde findes, Beruijördur og Reydanjördur höre dog til de
störste paa Island, have henholdsvis en Længde af 19 og 30 km.
og fortsættes af 4-5 Gange saa lange undersöiske Render. Forf.
har vei paa Kortet fundet dem smaa i Forhold til Islands store
Bugter, men disse ere som bekjendt ingen Fjorde hverken geologisk
eller geografisk set. Andre Invendinger, som Hr. Simmons fremförer
mod min Artikel, ere afliden Betydning og kunne derfor forbigaas.
Vi skal da gaa over til at diskutere Hovedspörgsmaalet. Er
der nogen geografisk eller geologisk Sandsynlighed for, at der har
været en postglacial Landbro over Island og Færoerne eller at den
gamle Landryg atter er dukket op af Bölgerne efter Istiden. Vi
maa da undersöge dens Tilblivelse og Tiden for dens Tilværelse.
Landbroen maa enten være bleven dannet derved at Havet sænkede
sig 600-700 m. eller ved at Havbunden hævede sig ligesaa meget,
og den maa være opstaaet efter at Isdækket for en Del var
bortsmel-tet fra Island og Færoerne og være forsvunden för den historiske Tid.
Hr. Simmons antager, at en Landbro i postglacial Tid maaske
er opstaaet ved en Forskydning af Strandlinjen, 600 m. i vertikal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
