Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 TH. THORODDSEN.
Retning, men Förf. er med Hensyn til Beviser ikke fordringsfuld,
han siger blot: »möjligheten af dylika stora oscillationer antages ju
dock af många forskare (jfr Nansen)»; dette er hele Forsvaret for
denne Hypotese. Jeg ved dog ikke af at nogen Forsker, hverken
Nansen eller andre, har antaget, endsige kunnet bevise, saa
kolossale Oscillationer i det nordlige Atlanterhav i postglacial Tid. I
min Afhandling om »Islands Fjorde og Bugter» havde jeg allerede
1901 paavist, at Islands undersöiske Kystplateau maatte være
dannet ved marin Abrasion i Pliocene og at sandsynligvis
Kystplateauerne omkring hele det nordlige Atlanterhav stammede fra dette
Tidsrum. Senere sluttede Nansen sig hertil, og han antager, at
Landbroen er blevet abraderet under en Havstand der var 500 m. lavere
end i Nutiden. Efter min Mening behoves der dog absolut ingen
saa stor Forandring i Havets Niveau, jeg har allerede i min för
nævnte Afhandling fremhævet, at Abrasionen godt kan være
foregaaet i lange Tidsrum ved et lignende Havniveau som nu under en
jævn Sænkning i Havbunden. Men alt dette vedrörer jo slet ikke
den postglaciale Landbro, og derfor kan jeg ikke forstaa hvorfor Hr.
Simmons henviser til Nansen, der kun nævner saa store Oscillationer
i præglacial Tid. Det er mig heller ikke bekjendt, at nogen andre
Geografer eller Geologer anvender saa store Forskydninger af
Strandlinjen i postglacial Tid; de månge Oscillationer, som de
skandinaviske Glacialgeologer anfore efter Istiden, ere alle af meget
moderate Dimensioner og vilde absolut ikke kunne torlægge Landbroen.
Naar Havet sænkes, er det en Begivenhed af Betydning for hele
Jorden, og en Sænkning af 600 m. er ingen ringe Begivenhed, naar
man husker paa at Havet kun vilde stige 203 m., hvis alt Land
blev abraderet og fört ud i Havet.1 Som jeg i min förste Artikel
fremhævede, vilde ved en saadan Lejlighed baade Nordsoen og
Öster-söen samt flere andre Indhave blive tort Land 2, og man kan tænke
sig hvilken Indflydelse dette vilde have haft i postglacial Tid,
rimeligvis efter at Mennesket havde faaet Fodfæste i Nordeuropa. En
saadan kolossal Forandring og en saadan Landvinding i postglacial
Tid kjender ingen Geologer noget til. Jeg troer derfor, at vi uden
længere Udvikling kan forlade dette Æmne. Landbroen kan ikke
konstrueres paa den Maade.
Dernæst maa vi undersöge Muligheden af en Hævning af Land-
1 Penck’s Morphologie II, S. 526.
* Ved en Skrivefejl staar der i Ymer, S. 398, 2*/2 Millioner Kubikkilometre, i
stedet for 2*/2 Hundrede Millioner Kubikkilometre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
