Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENDNU NOGLE ORD OM LANDBRO-HYPOTESEN. Q 7
broen i postglacial Tid. Alt hvad Hr. Simmons siger om
Hævningen er folgende: »Då möjligheten af en höjning af
kontinentalkusterna medgifves, kan jag icke inse, hvarför icke samma laterala
tryck skulle kunna höja den nordatlantiska ryggen. » En mærkelig
Konklusion! Jeg har i min förste Afhandling sagt, »at en jævn
Hævning af Havbunden paa saa store Arealer er ikke let at forstaa»,
og jeg tror ikke man nogensteder har Exempler derpaa. Ingensteder
paa Island eller Færoerne har man set Mærker efter tangentiale
Bevægelser i Jordskorpen, man har aldrig fundet det mindste Spor
af Bjærgkjædedannelser eller böjede Lag, disse Lande ere
regelmæssige Plateaudannelser, sönderstykkede af vertikale Dislokationer,
hvoraf der findes et Utal paa Island sammen med aabne vulkanske
Spalter. Hele dette Omraade er et udpræget Sænkningsfelt i stor
Stil, og just derfor ere disse Lande saa vulkanske og heltigjennem
opbyggede af vulkanske Bjærgarter. Paa begge Sider, baade i
Skandinavien og Grönland, kunne derimod tangentiale Bevægelser
erkjendes som hævende Kraft. Hr. Simmons tænker heller ikke paa
hvilken Indflydelse saadan en Landbro vilde have paa Nordeuropa’s
Klima; hvis den var opstaaet i postglacial Tid, vilde den maaske
have foraarsaget en ny Istid i Skandinavien. Nogle Geologer have
endog ment, at Tilstedeværelsen af en præglacial Landbro har
hidfort den store Istid. I alt Fald vilde Nordhavet være blevet en ren
Iskjælder og Norges Kyst plantelos og ubeboelig langt ned i
Tiderne indtil Landbroen var blevet fjernet.
Naar man med Hr. Simmons antager, at Landbroen er blevet
dannet i postglacial Tid ved Landhævning eller Havets Sænkning,
saa maatte Island og Færoerne have været 600 m. höj ere over Havets
Niveau end nu, altsaa have naaet en Höjde af henholdsvis 2 600 og
i 400 m. Denne ikke ringe Förnöjelse vilde have havt en stor
fysisk-geografisk Betydning, den vilde i höj Grad have forsinket
Istidens Afslutning i disse Lande, og den vilde have haft en stor
Indflydelse paa Erosionen. Alle Vandlob vilde ved saadan en
Hævning af Landet faa et stærkt Fald, udfolde en fordoblet
Virksomhed, skjære nye Render ned i Dalbundene, danne Terrasser o. s. v.,
især da alle Flodlob maatte fore vældige Vandmasser fra den
afsmeltende Indlandsis. Af saadan en postglacial Periode medi
nten-siv Erosion har man ikke fundet noget Spor paa Island. Det er
tværtimod paafaldende hvor forholdsvis liden Betydning Erosionen
har haft efter Istiden. Der er en meget stor Forskjel i
Daldannelsen i de miocène Basalter og i de senpliocene og glaciale Tuf- og
Ymer, içoô. j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
