Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 TH. THORODDSEN.
Breccie-Egne. Dalene ere i Basalten dybe og veludviklede, da deres
Dannelse allerede begyndte tidlig i Pliocene, derimod er
Daldannelsen i Breccie-Bæltet lidet fremskreden, skjöndt Bjærgarten er blöd,
Hældningen stor og Vandmængden mere end tilstrækkelig.
Daldannelsen er paa store Omraader i sin forste Begyndelse, hvad der
rimeligvis staar i Forbindelse med at Istiden paa Island har varet
meget længe, saa at det postglaciale Tidsrum har været forholdsvis
kort. Undersögelsen af de store Floders Aflejringer viser ingen
bratte Spring, intet der kunde pege paa noget andet end en jævn
Stigning af Landet fra Slutningen af Istiden til Nutiden paa noget
over loo m. Hvis 600 m.-Hævningen havde fundet Sted, havde
Fladlandenes Jökelfloder skaaret sig dybe Lejer gjennem de senglaciale,
marine Lerlag og de underliggende Dannelser, og i disse Lejer aflejret
Grus og store Sten, men Floderne har slet ikke gravet sig ned i
Slettelandene, tværtimod, deres Render ere enten ubetydelig
ned-skaarne eller Vandlobene forgrene sig paa Fladlandet over deres egne
Aflejringer. De undersöiske Fjordrender vilde være blevne
fordybede ned i den faste Klippe, og dybe Klöfter vilde være blevne
dannede i det undersöiske Kystplateaus stejle Affald. Intet af
dette viser sig at være Tilfældet.
Hr. Simmons gjör ingen Indvending mod det Faktum, at der
rundt hele Island, ogsaa paa den Side, der vender ud imod
Landbroen, er en Række Havstandsmærker, Strandlinjer i fast Fjæld og
Strandvolde med Levninger af Skaldyr, Hvaler, Hvalrosser og
Drivtommer uden Afbrydelser fra 80-130 m., o. H. ned til den nuværende
Kystlinje. Som för nævnt, standser den negative Forskydning af
Strandlinjen for en længere Tid paa 30-40 m. Höjde, og
Havstandsmærker med Levninger af Nutidens Fauna fortsættes derfra
nedefter med et Utal af Havstokke til den nuværende Kystlinje.1 Den
hypotetiske Landbro maatte have existeret engang i Tidsrummet
mellem de överste rent glaciale Strandlinjer og de nederste helt
moderne Havstokke. Ved en Hævning af 600 m. vilde de ældre
Strandlinjer og Havstokke være blevne hævede op i de alpine
Regioner, hvor i Nutiden Jordbunden som oftest mellem Snedyngerne
er dækket af et Håv af Klippeblokke, der ere lossprængte af Frosten
og hvor der er saa godt som ingen Planter og en stærk Erosion,
Ved Slutningen af Islands Istid maatte disse Höjder under
Hævningen enten atter være blevne dækkede af Gletschere eller have
1 Postglaciale, marine Aflejringer, KysUerrasser og Strandlinjer i Island (Geogr.
Tidskr. XI, 1892). Fornar sævarmenjar à Islandi (Andvari XXIX, 1904).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
