- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 26 (1906) /
103

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været meget nær Isranden og saa have haft et arktisk Klima med
stor Vandrigdom om Sommeren under Afsmeltningen. I begge
Tilfælde vilde de saa kolossalt hævede Strandlinjer og Havstokke
have lidt meget af Erosionen, hvis de da ikke vare blevne helt
udslettede. I Modsætning hertil viser det sig, at de senglaciale
Strandvolde og Strandlinjer ere saa friske og uforstyrrede, som de var blevne
til igaar. Som för nævnt, vilde 600 m.-Hævningen have foraarsaget
en voldsom Erosion, der vilde være aftaget under en ny Sænkning
af Landet, man kunde derfor vente, at de yngre Havstokkes store
Grusbakker hist og her havde lagt sig over nogle af Fortidens nu
udtörrede, dybe Erosionsrender, men dette er ingensteder blevet iagttaget.

Hvis vi saa gaar over til at betragte Tiden for den postglaciale
Landbro’s Tilstedeværelse, saa kan vi kun pröve paa at bestemme
de formentlige geologiske Grænser for den hypotetiske Bro. Det
viser sig da, at den under de givne Forudsætninger rykker os
mærkelig nær ind paa Livet. For at Landbroen kan benyttes til det
Öjemed den er afset til, maa den være isfri og ligge mellem Lande,
som tildels ere isfri, ellers kunde Plantevandringen neppe foregaa
paa en tilfredsstillende Maade. Landbroen maa altsaa være dannet
efter at det senglaciale Ler havde afsat sig i Islands Bugter, thi
under dets Dannelse stod Havet rundt hele Kysten c. 100 m. höjere
end nu, hele Landet var dækket med Indlandsis, og i Bugterne
svömmede store Isblokke omkring. Landbroen kan altsaa först være
bleven farbar for Planter efter at Isen var begyndt at smelte og
trække sig tilbage. Dette maa være den ældre Grænse for
Plantevandringen. For at der ikke kan klages over at Tidsrummet er for
kort, kan vi sætte den yngre Grænse nogle Aar för vor
Tidsregnings Begyndelse, thi da Gn. Julius Agricola († 93) omsejlede
Britannien var der intet Spor af Landbroen tilbage. Imellem disse
yderste Tidsgrænser maa alle de Begivenheder, som knytte sig til
den postglaciale Landbro, være foregaaede. Set fra et geologisk
Synspunkt viser den övre Grænse sig ved nærmere Betragtning ikke
meget fjern. Paa Grund af Islands nordlige Beliggenhed midt i
Atlanterhavet maa Landet have været helt bedækket af Is længe
efter at Afsmeltningen var begyndt i Skandinavien og Isen her havde
trukket sig tilbage fra store Strækninger. Der maa endnu have
været en fuldkommen Istid paa Island, da Danmark og Sydsverrig
samt det meste af Britannien vare isfri og plantebevoxede. Endnu
ere der paa Island betydelige Levninger af Indlandsisen tilbage
(13 400 kv.-km.). Skönt vi ikke kjende den virkelige Temperatur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:50:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1906/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free