Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endnu nogle Ord om Landbro-Hypotesen, af Th. Thoroddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 TH. THORODDSEN.
under Istiden, saa er der dog ingen Grund til at tro andet, end at
Forholdet mellem Temperaturerne paa Island og i Skandinavien
dengang har været det samme som nu. Naar man sammenligner
Isothermkort for Island og Skandinavien, vise baade
Aars-Isother-merne og Aarstids-Isothermerne, at det nuværende Islands
Temperatur omtrent svarer til Temperaturen i Norrland og det nordlige
Norge, det samme Forhold med lavere Temperatur maa have været
under Istiden, kun har Island været lidt daarligere stillet end de
nævnte Landsdele paa Grund af sit Oklitna og sin Beliggenhed.
Heraf fölger, at en stor Del af Skandinavien maa have været isfri
da Island endnu befandt sig i Istiden; Afsmeltningen af Islands
Isdække kan neppe være begyndt för end sent i Ancylustiden;
Indvandring af Planter over en postglacial Landbro kunde altsaa neppe
være begyndt för omtrent ved den Tid da Stenalderfolk begyndte
at bosætte sig i det sydlige Skandinavien. Nu antager man, at den
ældre Stenalder i Danmark ikke er begyndt tidligere end c. 3500
f, Chr., og den voldsomme store Omvæltning, der maatte være sket
under Dannelsen af en Landbro, hvad enten den blev foraarsaget
ved Hævning af Havbunden eller ved Havets Sænkning med 600
m., skulde altsaa være foregaaet i et Tidsrum af 3-4 Tusind Aar
efter at de nærmeste Lande vare befolkede, uden at man ser nogen
Mærker efter en saadan Katastrofe. Credat Judaeus Apella!
Det vilde have været höjst underligt, hvis forskjellige
Landpattedyr og Krybdyr ikke havde benyttet Lejligheden efter at
Landbroen var plantebevoxet og vandret til Færoerne og Island; som
bekjendt fandtes ingen saadanne Dyr da Landet först blev taget i
Besiddelse af norske Kolonister i det 9. Aarh., og i de postglaciale
Aflejringer har man heller ikke fundet Rester af den Slags Dyr. Hr.
Simmons omtaler ganske umotiveret en islandsk Rotte! Han maa
vei mene den islandske Varietet af »Mus sylvaticus».
Vanskeligheden med Pattedyrene kommer Hr. Simmons ellers let over, han
laver Kanaler eller Sunde tværs igjennem Landbroen med en »ytterst
våldsam strömsättning», og i disse ere saa Pattedyrene og
Krybdyrene omkomne. I den postglaciale Landbro’s Tid maa der have
været Mennesker i Skotland, Kjökkenmöddinger med forskjellige
Redskaber findes paa 50 Fods-Grusterrasserne, der vei med
Hensyn til Fauna og andet svare till 30-40 m.-Terrasserne paa Island.
Disse Kjökkenmöddings-Folk maatte have haft en lang Vej til Havet,
hvor de drev deres Næringsvej, hvis Havet var sunket 600 m. eller
Havbunden hævet ligesaa meget, thi da vilde umaadelige Arealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
