- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
110

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fromt hengiven i Naturens Villie, be-

røves,

Lader ham ved Barmen drikke al den
skjulte Sødme,
Og til Gjengjeld, skjælvende i
Morgendug, bestøves.
Følg Exemplet af din Søster! Jeg maa
Nectardraaben hente,
Trods din Vægring, hvilken Dyst endnu
af mig skal prøves.

Den 17de Oktober 1836

Jeg er ulykkelig, naar Dagen
hælder.

Jeg er ulykkelig, naar Dagen hælder,
Jeg søger Lejet, ene med min
Kummer —

Og dog saa lykkelig; den dybe Slummer
Mig leder hen, hvor Saligheden vælder.

Jeg er ulykkelig, naar Lærken melder
Den nye Dag; min Takkerøst
forstummer —

Og dog saa lykkelig; thi Hjertet rummer
Den Følelse, hvorom det ene gjelder.

Til Glædens Blomst er lutter Qvaler

Stammen;

Hvis Sorgens Mørke bragtes til at vige,
Saa brændte mere dunkelt
Vellystflammen.

Mit Ve og Vel, jeg kan ej andet sige,
Som Nat og Dag, er knyttet yndigt

sammen,

Som Liv og Død, saa uadskillelige.

December 1836.

Til Frøken W.

Lyset er tændt, paa den varmende
Jernovn Røgelse kastet;
Blæsten kan slaa med Regn Ruden,
saa-meget den vil.
Her i mit ensomme Hus er Gulvtæppet
strakt under Foden,
Og for den kjølige Dør hænger det
lunende Filt.
Fjernt jeg hører kun Børnenes Skrig og
den syngende Amme,
Tagets bestandige Dryp, Stormens
urolige Lyd.

Om mig er Stilhed. Tankerne vaagne
om dem, som er fjerne,
Skilt fra mig ved et Rum, Sjælene ej
kan forstaa.

Tankerne vaagne om dem, de Venner,
der nylig forlod os,
For i den brogede Stad Vinterens Lede

at fly.

Tankerne vaagne om dig, Veninde, du
Blide af Hjertet,
Englen for mine Smaa, Husets
fortro-ligste Gjæst.
Gjerne en Stund om den lysende Arne
vi trykked os sammen,
Vexled skjemtrige Ord, havde vi dig i

vor Ring;

Men paa Papir, med konstige Skrifttræk
nøder mig Skjæbnen
Langsomt udtrykke det, Læben kan gjøre

saa let.

Lad da et venligt Brev erstatte det
venlige Haandtryk,
Versets elegiske Form Øjets sædvanlige

Blik!

Gjenkjend Tankernes Spring og Ordenes
lette Forvirring,
Mærk i Rhytmernes Takt noget, som
ligner min Røst!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free