Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende dem, sagde Sonja: »Det vil ogsaa lykkes
Dem. I ethvert Liv indtræffer Øjeblikke, hvor
det gjælder hele ens Fremtid, at man i det
rette Øjeblik vælger det rette; forsømmes dette
Moment, bliver hele vort Liv forfejlet. De er
en af dem, som kan vælge rigtigt«. »Men
hvordan kan De vide nogetsomhelst om mig?«
indvendte Polakinden. »Jeg saa’ Dem tage
Afsked med Deres Moder paa Stationen,«
svarede Sonja. »De smilede til hende, viste
Dem glad og rolig for at trøste hende, men De
græd, da Toget var begyndt at gaa. Jeg saa’
straks, at De havde baade Mod og Hjærte.
Saadanne Mennesker kan vælge det rette i det
rette Øjeblik.«
Sonja Kovalevsky morede sig ved
Diskussion for Diskussionens egen Skyld; hun
byggede ofte selv de Vejrmøller, som hun endte
med at anfalde. A. Ch. Leffler, derimod,
interesserede sig mere for Æmnet end for
Diskussionen og tog denne med den Ro, som var
det eneste, der imponerede Sonja, som fremfor
alt beundrede Ro. Sonja paastod undertiden, at
Mennesker, som hun aldeles ikke brød sig om
at tale med, men som virkede »kjøligt og stille
som Marmor, eller blødt som Silke,« gjorde
hende harmonisk, blot hun var i Værelse
sammen med dem. Hos Anne Charlotte fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
