Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun havde selv Omtanke for, at de
derhjemme skulde faa Underretningen om hendes
Sygdom paa den for dem mindst foruroligende
Maade. For sin Mand skjulte hun sine Anelser
om en ulykkelig Udgang paa Sygdommen, og
nogen klar Bevidsthed om Dødens Nærhed
synes hun ikke at have haft. Tværtimod :
endnu et Par Timer før det var forbi, var
Haabet om Liv ikke helt udslukket hos hende
selv og hos hendes Omgivelser. Henimod K. 4
om Eftermiddagen den 21. Oktober, femte Dag
efter at Sygdommen var udbrudt — da Manden,
overvældet af Smærte, et Øjeblik havde forladt
Værelset — begyndte den lette Dødskamp.
Da han straks efter, med gjenvunden
Selvbeherskelse traadte ind, kunde hun ikke tale,
men hendes smukke bedrøvede Blik mødte hans
med Ømhed og Længsel. Lænende sit Hoved
til hans Haand udaandede hun sit sidste Suk, i
samme Øjeblik som han gav hende et sidste Kys.
Hun, som nogle Maaneder forud udtalte sin,
desværre bekræftede, Forudfølelse af Skjæbnens
Uberegnelighed, den Forudfølelse, som, saa
længe som Menneskehj ærter har mødtes i Fryd,
har været den store Lykkes Skygge, hun hviler
nu i den Jord, som hun havde glædedes ved
at se smykke sig i det italienske Foraars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
