Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - w) Hven denne danske Biskop er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
han hos Adam kommen »ka Tanken paa Papiret-« , skjondt
det forresten ganske rigtig var Mester Adam , der levede og
skrev »hundrede Aar senere«, d. e. 100 Aar efter Krigen
mellem Henrik og Gorm. Sagen er den, at for A. er
»Slesvig« kun en By og »Sonderjylland« et vildfremmed
Begreb; Alt hvad der ligger mellem Eideren og Skagen,
indbefatter A. under Navnet »Jylland«, uden at kjende det
Mindste enten til Konge-Anen som en Mellemgrændfe, eller
til Forskjellen mellem Narre- og - Sonderjylland. Naar A.
taler om en Markgreve i Slesvig, saa menes dermed
altsaa blot Byen, og ingenlunde Hermgdommet Slesvig eller
Sonderjylland.
Alt hvad nn A. fortæller om den slesvigske Markgreve,
indskrænker sig til Følgende Da Henrik havde slaaet Kong
Gorm og nodt ham til at lade de Christne i Fred, Od-
videde han Grændsen for det tydske Rige indtil Byen
Slesvig, hvor han anlagde en faxisk Coloni og indsatte en
Markgreve til at vogte den nye Grændse. Strax efter
genriks Død blev imidlertid Markgreven tilligemed Ottos
esandter nedsablede ved Hedeby af Danskerne, som med det
Samme vdelagde hele den saxiske Coloni. Men da trængte
Keiser Otto ind i Danmark, overskred den tidligere ved
Slesvig opreiste Grændse, rykkede frem til Ottosnnd og
slog paa Tilbageveien den danske Kong Harald ved Slesvig.
Som en Fvl e heraf maatte Harald modtage sit Rige
som et Lehn ap den tydske Keiser, hylde Christendommen og
finde sig i, at Keiseren oprettede 3 Bispesæder i Jylland,
nemlig i Slesvig et, i Ribe et andet, og et tredie i Aar-
hnns. Men omsider, da Knnd var bleven Konge i Dan-
mark, kom der ved Erkebispens Mægling et Forlig istand
mellem ham og den tydske Keiser Konrad, som ved den Lei-
lighed asstod til Knud baade Staden og Markgrev-
skabet Slesvig hinsides Eiderenz og fra den Tid af
har Slesvig tilhort Danmarks Konger (S. 48. 56.
57. 87 .
J olge denne Fremstilling har altsaa det flesvigske
Markgrevskab kun bestaaet i henved 100 Aar, fra Henrik den
Forste til Konrad den Anden, eller »fra Gorm den Gamle
til Knnd den Store, og kun omfattet Staden Slesvig og
sammes nærmeste sydlige Omegn indtil Eideren. Om nn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
