- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
18

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— i8 —

samme Legemer antager en anden Farve i kunstigt Lys;
læg dertil Experimentet med Prismet, der, idet det spreder
de uligeartede Lysstraaler, giver hver Ting en anden Farve,
saa det hvideste kommer til at se ud som dybt blaat eller
rødt for det blotte Øie. Og sig mig saa, om du fremdeles
er af den Mening, at hver Gjenstand har sin egen, sande
Farve — for da vilde jeg gjerne vide, i hvilken Afstand
Tingen skulde stilles, og fra hvilke Sider man burde se den,
hvordan Øiet maatte være bygget og dannet, og hvad Slags
eller hvor sterkt Lys der behøves for at bringe den samme
Farve til at træde frem og den tilsyneladende til at. forsvinde.

Hyl. Ja, jeg maa nu tilstaa, at jeg føler mig overbevist
om, at alle Farver er lige uvirkelige, og at der ikke gives
noget saadant som Farve i Gjenstandene, men at alt skabes
af Lyset. Og hvad der styrker mig i denne Mening er, at
Farverne er mer eller mindre levende alt efter Lysets Art.
Uden Lys kan Farverne ikke sees. Desuden, selv om man
nu indrømmer, at Gjenstandene om os har sin Farve,
hvordan skulde saa vi kunne se dem? Thi ingen ydre Gjenstand
kan gjøre Indtryk paa os uden gjennem vore Sanseorganer,
men den eneste Maade, hvorpaa Tingene virker, er som
Bevægelse, og Bevægelse kan blot meddeles i Form af et
Stød. En fjern Gjenstand kan derfor ikke gjøre Indtryk
paa Øiet og følgelig heller ikke selv eller ved nogen af sine
Egenskaber virke paa Sjælen. Deraf følger det klart, at det
er en rumfyldende Substans, der virker umiddelbart paa Øiet
og foraarsager Farvefornemmelse: denne Substans er Lyset.

Fil. Hvad siger du? Er Lyset en Substans?

Hyl. Ja, Filonous, Lyset omkring os er intet andet
end en tynd, flydende Substans, der, naar dens enkelte
Atomer bringes i sterk Bevægelse og paa forskjellig Vis
kastes tilbage fra Overfladen af Gjenstandene omkring
os til Øiet, sætter Synsnerven i Svingning; og naar denne
Svingning forplanter sig til Hjernen, opstaar de Fornemmelser,
vi kalder rødt, blaat, gult o. s. v.

Fil. Det lader altsaa til, at Lyset ikke gjør andet end
sætte Synsnerven i Svingning.

Hyl. Intet andet.

Fil. Og som en Følge af enhver saadan Nervesvingning
modtager Sjælen et Sanseindtryk, en vis Farve?

Hyl. Saa er det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free