- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
54

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 54 —

min Finger, saa forholder den sig passiv; det aktive er min
Vilje, der frembragte Bevægelsen.

Fil. Nu vilde jeg for det første gjerne høre, om du,
da Bevægelsen ikke kan gjælde for at være en Handling,
kan tænke dig Handling udenfor Viljen; og for det andet,
om det at sige noget, der er uden fornuftig Mening1), ikke
er det samme som at vrøvle. Tilslut vil jeg bare spørge,
om du ikke ved nærmere Eftertanke kan forstaa, at det at
•antage en frembringende Aarsag til vore Forestillinger, der
ikke er en Aand, er ganske meningsløst og fornuftstridigt.

Hyl. Jeg giver mig fuldstændig. Men om nu Materien
ikke er en Aarsag, saa kunde den dog vel være et Redskab
for den høieste Kraft, tjenende til at fremkalde vore
Forestillinger.

Fil. Et Redskab, siger du? Hvordan skulde da dette
Redskab se ud? Hvilke Hjul, Fjære og Bevægelser skulde
det have?

Hyl. Det ved jeg ikke noget om, da baade dets
Substans og Egenskaber er mig fuldstændig ukjendte.

Fil. Hvad behager, mener du, at din Materie bestaar
af ukjendte Dele, at den har Bevægelser, vi ikke kjender,
og en Form, vi ikke kan fatte?

Hyl. Jeg tror slet ikke, den har nogen Form eller
Bevægelse, da jeg paa Forhaand er overbevist om, at ingen
sanselige Egenskaber kan findes hos en fornemmelsesløs
Substans.

Fil. Men hvordan skal man kunne danne sig et
Begreb om dette noget, der er uden alle sanselige Egenskaber,
til og med Udstrækning?

Hyl. Jeg siger ikke, at jeg har noget Begreb om det.

Fil. Og hvad Grund har du til at tro, at dette ukjendte,
dette uforstaaelige noget er til? Er det, fordi du tror, at Gud
ikke kan undvære det, eller fordi Erfaringen lærer dig en
saadan Tings Nytte, naar du danner dig Forestillinger i
dit Sind?

Hyl. Du plager mig altid med Grunde for min Tro.

1) Da en Viljeshandling, mener han, er den eneste Aarsag, vi
kjender af Erfaringen, og følgelig er det eneste, som kan give Ordet
Aarsag nogen Mening, bliver Ordet ufatteligt eller intetsigende,
naar det bruges i et Tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen
Viljeshandling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:14:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/andnatur/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free