Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paranagua.
505
Paris.
fen mellem Paraguay og Brasilien. ^ denne Deel af
sit Løb optager den talrige Floder, af hvilke de fra
højre Side for Størstedelen
ere smaa; de betydeligste Bfll. fra v. S.
ere: Tiete, Agoapehy, Paranapanema, Joahy
og Cnritiba ell. Yguazu. Flodens hidtil sydlige Løb
forandres nu til S. V. og se-
uere V. paa Grændsen mellem Paraguay og La Plata
Staterne, indtil den ved Fore-uingen med Paraguay
paany faaer Retning mod S. Efter Foreningen beholder
Fl. Navnet Parana, løber mod S. S. V., men bøjer,
efter at have optaget Salado fra
h. S., mod S. S. Ø. og S. Ø. indtil
den ved Foreningen med Uraguay danner Rio de la
Plata. Flodens Længde fra Pa-ranahybas og Paras
Sammenløb til For-eningen med Uraguay er c. 300 M. Den
fører en overordenlig stor Vandmasse og
deler sig hyppig i flere Løb. 2) Se Baj ad a
de St^ Fe. 3) Nydannet Pr. i Brasilien, bestaaer as
den vestlige Deel af den gl. Pr. San Paulo mellem
Floderne Parana og Paraguay.
Paranagua, St. i Brasilien, Pr. Cu-ritiba, ved^
en efter St. benævnt Bugt af
Atlanterhavet, 45 M. V. S. V. f. Rio Jo-ueiro. 3,000
I.
Paranahyba, 1) se Parana. 2) Fl. i Brasilien, danner
Grændsen mellem Prr. Maranhao og Piauhy og falder i
Atlanter-havet gjennem flere Mundinger. Længde
c. 160 M. 3) Flk. i Brasilien, Pr. og 5
M. V. N. V. f. San Paulo. 4,000 I. 4) San Luiz de P.,
Flk. i Brasilien, Pr. Piauhy,
ved en af Paranahybas Mundinger. 3,000 I.
Paraty, St. i Brasilien, Pr. og 20 M.
V. t. S. f. Rio Janeiro, ved en ^Bugt af
Atlanterhavet. 10,000 I. Varme Kilder. Paray
le Monial, St. i Frankrig, Dpt. Sa^ne et Loire,
Arr. og 2 M. V. f.
Charolles. 3,600 I.
Parcé, St. i Frankrig, Dpt. Sarthe,
Arr. og 3 M. N. V. f.LaFléche.2,500I.
Parchim, St. i Mecklenbnrg Schwerin,
41/2 M. S. Ø. f. Schwerin. 6,762 I. (1855).
Væverier, Fabrikation af Cichorie, Tobak og
Straahatte.
Parchwitz, St. i Preussen, Pr. Schle-
sien, Rgbz. og 2 M. Ø. N. Ø. f. Liegnitz. 1,406
I. (1855).
Pardany, Flk. i Østerrig, Banatet, 5 M.
S. V. f. Temesvar. 4,400 I.
Pardoux, Saint, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Dordogne,
Arr. og 1 M. S. Ø. f. Nontron. 1,700 I. 2) Flk. i
Dpt. Deux Sévres, Arr. og 1 M. S. f. Parthenay. 1,800
I.
Pardubitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
og 11/2 M. N. f. Chrudim, ved Elben.
4,500 I. Kejserligt Stutteri, Linnedvæverier,
Jern- og Kobberhammerværk. Paredes de Nava, St. i
Spanien, Gam-
mel Castilien, Pr. og 3 M. V. N. V. f. Palencia. 4,062
I. (1852).
Parentis le Born^ Flk. i Frankrig,
Dpt. Landes, Arr. og 9 M. N. V. f. Mont de
Marsan. 2,000 I.
Parenzo, St. i Østerrig, Litorale, Kr. Istrien,
5 M. S. S. V. f. Capo d’Istria,
ved Adriaterhavet. 2,774 I. (1853). Skibs-byggeri.
Parga, St. i Tyrkiet, Albanien, ved det Joniske Hav,
71/2 M. V. N. V. f. Arta. 4,000 I. Havn.
Pargoire, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Héranlt,
Arr. og 4 M. S. S. Ø. f. Lo-
déve, ved Hérault. 2,000 I.
Paria, 1) St. i Rpbl. Bolivia, S.Ame-
rika, 3 M. Ø. f. Oruro. Sølvminer. 2)
P. Bugten er en betydelig Havbugt i S. Amerika,
paa N. Ø. Kysten af Rpbl.
Venezuela, skilt fra Atlanterhavet ved Øen
Trinidad og fra det Karaibiske Hav ved en bjergfuld
Halvø. Dens nordlige Indløb hedder Boca de Dragos
(Dragemunden) og dens sydlige Canal du Serpent
(Slangeka-nalen). Parigné l’Ev^que, Flk. i Frankrig,
Dpt. Sarthe, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Le Mans. 3,600 I.
Parikia, se Paros.
Parima, Sierra, se Venezuela.
Paris, Hovedstaden i Frankrig, ligger
under 48° 50’ 14^ (Observatoriet) n. Br.
og under 20° ø. L. Den omtales første
Gang i Historien Aar 54 før Chr. Fødsel,
da Cæsar nævner Lntetia som Pari-siernes, en gallisk
Stammes, Hovedstad. Geografen Strabo, der skrev paa
Christi Tid, kalder den L u ko t o ki a og fortæller,
at den var Parisiernes Hovedstad og laa paa en Ø
i Seine. Derpaa sindes den neppe omtalt førend 350
Aar senere, da Kejser Julian i stærke Udtryk priser
alle de Fortrin, der fandtes ved Lutetia, den By,
han elskede fremfor alle andre. Den bestod dengang
af ,,Øen^ (dog kun den største) og af For-stæder
langs den store Hovedvej, der førte mod N. og S. Mod
Slutningen af samme Aarhundrede blev den et Bispesæde
og fik Navnet Pari s. .^ Begyndelsen af det 6te
Aarh. opstod det franske Monarki, men hverken det
første Dynasti eller det andet gjorde Noget for Paris,
thi de vare begge fremmede, og Paris var fortrinsvis
en gal-
lisk-romersk By. Dog , da den sra 845 til
861 var bleven sire Gange angrebet as Normannerne,
blev den bedre befæstet under Karl den Skaldede og
derved istand til at forsvare sig mod det haarde
Angreb i 885. Med Hugo Capet kom et ægte nationalt
Dynasti paa Thronen; Paris blev Frank-rigs Residents-
og Hovedstad, og steg bestandig i Størrelse og
Folkemængde, dog meest siden Philip Augusts Dage. Uu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
