Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Itinerarium septentrionale, Tab. LVII. Derimod gave de
ingen Afbildninger af Støttens tvende bredere Kanter,
hvorpaa man, blandt andet, seer forskjellige Scener af
den bibelske Historie, med latinske Overskrifter af den
tidligere Middelalders Capital - Bogstaver. Disse tvende
Kanter menes ellers at være af nyere Arbeide end de
smallere, meget bedre udforte, hvorpaa Runeindskrifterne
findes.— Pennant saae Stotten 1772 (uden at aftegne den)1
liggende i Kirken, men bemærker, at Fodstykket til
Monumentet da var nedgravet i Kirkens Gulv, hvorimod han
havde fundet Brudstykker af Capitalet eller Topstykket
med Bogstaver, som lignede de andre (with letters,
si-milar to the others) samt en Orn indhugget, en relief,
paa hver Side. Der fandtes og et andet Stykke med et
nærmere beskrevet Menneskebilled med saxiske Bogstaver
omkring det eller til Siderne2. Kort derefter bleve de
Stykker af Stotten, som da vare over Jorden, flyttede ud
af Kirken, og henslængte paa Kirkegaarden. der dog
dengang næsten var uden Indhegning; der vare de udsatte
for hurtig og fuldstændig Odelæggelse, som dog
lykkelig-viis forebyggedes derved, at den ovennævnte Dr. Duncan
erholdt Kaldet, og besluttede da strax, saavidt mueligt,
at redde og conservere det ældgamle Mindesmærkes
Levninger. Han udforte denne Beslutning 1802 ved at samle
alle de sønderlemmede og adspredte Stykker deraf, som
kunde findes, og hvoraf eet, hvilket Pennant ikke havde
seet, da nylig var blevet opgravet af Kirkegaarden. Disse
samtlige Stykker lod han derefter sammenf5ie og
restaurerede dem til en Obelisk. Dog meente han, at Stotten
1) Hos Sinclair, i Statist. Account of Seotfand X, 227 og i Gazetteer
af Scotland (1808) hedder det vel, at Pennant har, i hans Tour, meddcelt
en Aftegning (drnught) af Obelisken, men i de Udgaver af Værket, som
vi liave seet, have vi ikke kunnet linde den. — 2) Pennant Tofir in
Scot-laiiil 1772, 2den Udg. 96-98 Forfatteren vttrer den samme Mening som
Gordon (1.c. S. 161) at de saxiske (d. e. latinsk-gothiske) Indskrifter vare cle
ældste, men at de Danske sildigere havde tilforet Runerne. Tvende af
Iluthwells lærdeste Præster, som saa ofte havde Leilighed til at betragte
Monumentet, Craigh (1791) og Duncan (1831), hyldede den modsatte Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
