Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trykte Værker, som vi ikke have kunnet henytte; tiet lidet
vi vide, meddele vi her:
Efter Stedets forhenværende Præst Herr John (’raighs
Beretning (1704) tilhorte Stedet forst Jarlerne af Murray, og
kaldtes da i Diplomer Ryval. Senere finde vi det skrevet
Revel, men i de nyeste Tider almindelig Ruthwell.
Hverken Camhden eller Gibson ommelde Byen, men den
Sidstnævnte derimod dens Kirke (1095), hvilken han kalder St.
Ruths Kirke. Denne kvindelige Helgen har Byen da
formodentlig at takke for sit nyeste Navn l. At Ruthwell
ligger i Picternes gamle Land , endog kaldet saaledes
medens det tilhorte Northumberland, eller Kongeriget
Bernicia, troe vi at have viist i det Ovenanførte; det har da
havt et Herresæde eller Hovedgaard, hvor Provindsens
eller Districtets Lehnshovding residerede, og har saaledes
svaret til saadanne Herregaarde, som Anglerne fra
Nort-huinberland opbygte eller toge i Besiddelse paa den Tid,
da de beherskede Galloway. Saadanne findes der næsten
i ethvert Kirkesogn, og kaldes endnu Inglcstons (som man
i Oldnordisk vilde have kaldet Englatini) d. e. Anglernes
Gaarde eller Byer; de ligge langs med Kysten, dog ikke
tæt ved Soen; ved enhver saadan Gaard ligger sædvanlig
et saakaldet boorland (oldnordisk buraland eller burland)
d. e. Bondeland eller Bondejord (see Heron 1. c. I, 211
o. f.). Da Ruthwells-Obelisken er opreist i den sidstmeldte
Periode, omtrent 050, mene vi at Indskriften er affattet i
Omegnens fleste Indbyggeres, nemlig Picternes,
Oldtidssprog, hvoraf ingen Levning af Bctydenhed ellers haves:
i det mindste kjende vi intet Sprogmonument, som ganske
svarer til det her meddeelte og oplyste; vi tillade os
saaledes at kalde dets Tungemaal: det Pictiske.
Sandsynlig-viis har det dog havt megen Lighed med det almindelige
Northumberlandske i de Dage, som vi maae antage at have
1) Cambden Hritannia, edited by Gibson, pag. 028. Saaledes liar ogsaa
Ituthskcr eller Ruthskjer paa Hornholin faaet denne Henonnelse af Ruths
hirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
