Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nin , forekommer her som neutrum og i singulari, ligesom
paa flere Steder i de gamle svenske Love \ Foruden i de
nordiske og germaniske Idiomer (Angelsax. gemære,
lantl-g emære) forekommer Ordet ogsaa i tle finniske og slaviske,
og staaer maaskee i Forbindelse med det græske jxeipo
(deler)2. Det i de skandinaviske og flere gamle Sprog,
samt i Middelalderens Latin forekommende mark, merki,
marea (signum, nota), kan vel i og for sig selv betyde
Grændseskjæl, eller den sandsilige Betegnelse af en
Grændse3, hvoraf igjen den islandske Graagaases merkiagdnga,
merkiasyning (Besigtelse af Grændseskjæl); men for at
betegne dette Bogreb, sammensættes hint Ord dog hyppigst
med andre, f. Ex. Ianda»/er/j7, lands merki, skoga merki,
tak-mark, marksteinar, merÆsgarFtr, af hvilke
Sammensætninger ingen forekommer her, men derimod andre eenstydige,
nendig enåamerki og ramerki*. Ved endamerki forstaaes
det som betegner Enden eller Grændsen (landsendi) af et
Distrikt, hvoraf det danske Ord Enemærker. Af Ordet
råmerki betyder den fdrste Stavelse oprindeligen en PæliJ,
J) Efter Dlirr. Collius og Schlyters Udgave; Vestgothalagen
S. 173; Ostgiithalagen S. 116; Sodermannalagen p. 262;
Vest-mannalagen S. 38. 2) Ihre Glossarium Sveo-gothicum II. col. 146;
Edda Sæmundi, ed. Hafn. II. p. 721. 3) Vestgothalagen, S. 466.
4) Forf. kan ikke ganske bifalde den store tydske Sprogforsker
og Oldgrandsker Jac. Grinims Mening (Deutsche Grenzalterthumer,
Berlin 1814, S. 3) at det gamle nordiske Ord mork, (fæm. o: Skov,
af myrler 3: mork), og merki o: Grændse, skulde være
beslægtede. Men Benævnelsen marcomanni kan derfor gjerne have
betegnet paa nogle Steder con fines, paa andre sylvicolæ. Parallel
ltermed vare de nordiske markamenn eller Beboerne af de
skov-begroede Landstrækninger (’markir, merkur) mellem S verti g og
det sydostlige Norge; Fornmanna Sogur XII, p. 324; Oldnordiske
Sagaer XII, S. 231. 5) Flere Sammensætninger af rå forekomme
i Uplandslagen (Schlyters Udg. S. 391). Synonym hermed er
sammest. S. 243, staki (Stage): stakæ ok sten ma ru kallæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
