- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
180

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

FÆRØISKE FOLKESAGN.

nordur å tingstådin; tå vår Ormur nærum deydur. Teir dnipu hann og
grovu bann nidur vid stevnuvålin; og nå er sagt frå Ormi bonda å Skåla.

Indhold. Tvende bredre, Skegge og Sdlmund (eller ♦som nogle
kalde ham Sålve) bode på Østerø i den bygd, der nu kaldes Solmunde«
fjord. Skegge var ældre og havde gården; stedet kaldes endnu
Skeggja-toftir. Solmund var avindsyg på sin broder og ildesindet mod ham*
En dag, de . gik i marken, lokkede Solmund den godtroende Skegge ud
på det yderste af det stejle forbjerg, som ligger ved Gotebqgten; for
selv at blive bonde, stedte han sin broder Skegge ud af forbjerget, der
siden de* tid kaldes Skeggjandv, ligesom man også mener, at Solmund
måtte flygte bort fra Færaerne efter dette drab.

Tveir bredur voru ådur i fimdini i teirri bigd, sum nå kallast f
Solmundarfirdi; annar brodir innevndist Skeggi, og annar Solmundur (ådrir
kalla hann Solva). Skeggi vår eldri og råddi firi bågvinum; bås hans
stodu hår, sum nå kallast I Toftum ella Skeggjatoftum. Bin ingri
brodir in vår illviljadur og åvundsjåkur vid Skeggja. Ein dågin filgdust
bådir såman i båganum; teir gingu eystur um Stérafjall, og hugdu hår
åt. seydinum. Solmundur lokkadi Skeggja at koma vid sår åt å novina,
sum hår gongur brott åt iméti Gutuvfk; Skeggi vår godvårin, og hevdi
ongan illgruna vid brådurin; bann gekk ti framman undan. Men tå id
Skeggi vår komin åt å uppsina itst uli å novini, skågvadi Solmundur
undir hann, so hann feil åt åf nidur i urdina og læt bann hår sitt liv.
Hetta bergid kallast enn å dogum Skeggjandv. Solmundur settist nå i
bågv brodur sins, og sigist håva givid bigdini navn, Solmundarfjordur;
summir siga at hann måtli flyja år oyjunum, tå id tåd spurdist, at hana
hevdi verid Skeggja åt båna.

Indhold. Dof fin (Dagfinn) hed en mand, som bode i bygden Ho?
på den østlige side af Sudereen. Da han der var udsat for
efterstræbelser især af fremmede kebmænd, som han havde forbrudt sig imod
og stod i gæld til for modtagne varer, så flyttede han med sin son
derfra og til ct dengang ubeboet sted på den vestlige side af een,
hvilket da kaldtes Vesturvik; sit hus satte han i Hcrdalsbirgi, som lå
så hdjt, at han derfra let kunde opdage dem, som nærmede sig ham,
og således flygte og skjule sig i huler på fjeldene. Doffin og sonnen
anskaffede sig en båd og rode på fiskeri. En dag de vare ude og

IV. SKEGGI OG SOLMUNDUR.

V. FÅMJIN.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:50 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/antiqdk/18491851/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free