Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grund for anvendelsen af denne circumflex er simpellhen den,
at de tydske bogtrykkerier. ikke have været i besiddelse af
vocaler med accent over, og for at undgå omkostningen ved
stöbningen af disse typer, har Jacob Grimm i Islandsken
indfort de angelsaxiske vocaler, der således vilkårligt ere
komne til at figurere i den grimmske skoles udgaver af
islandske skriftmonumenter, hvorvidt circumflexen med nogen
ret anvendes i Angelsaxisk, skal jeg lade være usagt, det er
noget ganske andet at forstå et sprog og være inde i dets
ånd, og at samle og sanke enkelte ord og former for at
opdrive en grammatik eller et lexicon polyglottum. sagaernes
text har han slet ikke læst i sammenhæng, men sine ord og
exempler rapser han hist og her fra Björn Haldorsons
islandske lexicon, fra de islandske oldforskeres glossarer, fra
Finn Magnusens lexicon mythologicum og samme forfatters
eddalære, af hvilke to sidste værker Jacob Grimm ligefrem
har öst «It det nordiske stof til sin tydske mytologi, uden
hvilket den vel at mærke ikke vilde have kunnet blive til
noget, overalt hos ham er det det islandske (af ham
aalt-nordisch” kaldet) udtryk, som gör udslaget, netop fordi det
som levende sprog existerer endnu og altså forslås bedre end
noget dödt sprog, såsom Gotisk, Oldhöjtydsk og Angelsaxisk,
der alle af samme grund oplyses af det islandske sprog,
denne rapsen hist og her fra sés af steder som anhang lil
en forelæsning over mandlige navnes kvindekön, hvor tilnavnet
nefglita citeres af Gudbrand Vigfussons afhandling over de
islandske sagaers tidsregning, istedetfor at anföre det af
Ljésvetninga saga. Jacob Grimm kendte ikke den naturlov,
at sålænge et folk besidder sprogets former, böjningsevne,
dannelseskraft og ordforråd, sålænge besidder det dets
lyd-love, eller med andre ord, at et uforandret sprog forudsætter
en uforandret udtale, al forskel imellem det såkaldte Nyislandsk
og Oldislandsk indskrænker sig til nogle enkelte undtagelser,
ofte kun til en sk ri ve forsk el, og det kan aldrig gennemföres,
at drage en bestemt grændse herimellem, når ^Oldislandsk9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
