- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
448

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

fra en anden lygtebærer i vinternatten, en staldbroder, man kan lite paa,
hvis spørsmaalet om liv og død skulde træde en imøte ute fra natten.

Men gaar man bort fra stationen op over fjeldene og ind mot
indlandsisen, saa kan man ikke gaa ret langt førend mørket tætner til omkring en.
Portene til Nirvana smækker op, ikke budhisternes dype, stille fred fyldte
Nirvana, hvor sjælen blir et med den skaper, paa hvis bud den blev til.
Men et Nirvana, hvor stilheten er naadd ved at alt liv er frosset tildøde,
alle lykker og ulykker kvalt i den evige nat.

Vinterarbeidet koncentrerte sig om forberedelserne til slædeturen. I
december besøkte jeg missionsstationen i Inglefield Golf. Knud
Rasmussen hadde skrevet til missionæren, pastor Gustav Olsen, og anmodet
ham om at engagere folk til slædereisen. Jeg maatte derfor op for at se,
hvorledes det gik med denne side av saken. Pastor Olsen hadde faat sin
post i november maaned, og hadde straks tat fat paa at løse opgaven.
Han hadde allerede faat en av stammens mest ansete folk Sipsu til at love
at gaa med, og saa snart det rygtedes, at Sipsu hadde git dette tilsagn,
vilde det ikke bli vanskelig at faa resten av folkene, ja flere end jeg
behøvet.

Foruten at tale med presten, skulde jeg ogsaa ha ordnet, at eskimoerne
i vinterens løp efterhaanden flyttet depotet fra C. Pawlet til C. Inglefield,
og ogsaa dette fik jeg truffet avtale om. Derpaa vendte jeg tilbake til
Thule for at holde jul.

Efter nytaar kom der igjen skjær av dag paa himlen mot syd ved
middagstid. Et par dage før solen kom op over horizonten glødet sneen
atter i den gryende morgens lys, og endelig, endelig har man den
velsignede sol tilbake. Først da, naar solen har skjænket himmel og
jord livets farver, og anvist lys og skygge de pladse, som tilkommer dem,
saa at man ikke længere skal ta til takke med den døde maanes gustne
vaghet, da først ser man i sit speil og paa sine bopladsfællers ansigter,
hvad vinteren har kostet en. Trækkene er slappet, ansigtsfarven er gulnet.
Natten er menneskets fiende, fordi vi mennesker er lysets barn.

Mot slutningen av februar maaned kom der mange tilreisende til
stationen, deriblandt en del av de folk, som skulde med mig paa slædereisen.
De skulde ned og låve sig nye slæder og gjøre indkjøp for reisepengene,
saa at familien hjemme ikke skulde lide nød, mens de var borte. Endelig
d. 8. mars var den længselsfuldt ventede dag oprundet. Naar der ligger
et stort arbeide og venter paa en, et arbeide som man skal igjennem, men
hvis gjennemførelse i bedste fald er vanskelig, i værste fald kanske ikke
vil lykkes, saa blir man efterhaanden fuld av utaalmodighet for at faa

448

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free